tirsdag den 27. november 2012

Vandrerjournal

Så har vi fået oprettet vandrerjournal og nu er det hele pludselig lidt mere virkeligt :) Mine blodprøver så fine ud, dog manglede jeg D vitamin, men det burde jeg gerne få stabiliseret ved at spise Gravitamin. Vi fik så også snakket en del om mine bekymringer, om ikke at blive kontrolleret nok af lægerne. Men som han sagde ville jeg automatisk blive sendt til flere scanninger, når vi har været ved jordemoder og obstetriker - hvis de altså observere problemer. Det gjorde mig lidt mere tryg. Vi har fået tid til jordemoder d. 14 januar, så det bliver rigtig spændende :)
Efter lægebesøg tog vi ud og spiste en omgang lækker sushi og nød hinanden. Jens er så følsom disse tider og har let til tårer, det er så dejligt at se at han er så lykkelig - han bliver den bedste far! :)

Ellers har jeg det godt, kvalmen kommer og går og er til tider rigtig led. Men det er det hele værd <3

mandag den 26. november 2012

Hjerteblink og kærlighed

Vi havde egentligt tid til scanning d. 1 december, men pludselig blev det mig for meget og jeg måtte bare se vores fis. Så vi drog af sted til scanningklinikken. Jeg var simpelthen så nervøs og mit hjerte hamrede derud af. Vi kom ind i et mørkt rum og jeg lagde mig op. Damen som scannede mig snakkede længe med mig, før hun gik i gang, hvilket beroligede mig meget. Hun kendte til Lupus, da hun selv havde en datter med en autoimmun sygdom. Hun gik i gang med at scanne og med det samme fandt hun vores smukke lillefis, som lå så fint med det fineste lille hjerte, som bare pumpede derud af. Alle følelserne væltede ind over mig og følte at jeg kunne grine og græde på samme tid. Jeg (vi) var simpelthen så lettede og det var så fantastisk at se sit kommende barn og vide at alting er som det skal være! Det var simpelthen bare den bedste oplevelse og vi har bestilt tid til endnu en scanning d. 19 december. Nu tør jeg nyde det hele og tror virkelig på at alting nok skal gå :) Men jeg synes godt nok også at det hele sætter mange tanker i gang:
Bliver man gode forældre? Kan man give barnet det bedste? osv. Men én ting ved jeg - barnet vil blive elsket højt af hele familien :)
Kærlighedsfisen :)

fredag den 23. november 2012

7+0

Så er vi allerede nået hertil. Det er simpelthen så spændende! Om en uges tid skal vi til scanning og forhåbentligt se lillefisen hjerte slå. Jeg har meget kvalme, men ellers synes jeg faktisk at graviditeten går fint :) Vi har fået tid til vores første jordemoderkonsultation, hvilket vi ser meget frem til!
Nu har jeg gået hjemme i nogle dage og gud hvor jeg keder mig, men jeg kan mærke at jeg har fået meget mere ro i hovedet (og kroppen) og meget mere overskud. Så jeg er stadig glad for min beslutning om at blive sygemeldt :)

tirsdag den 20. november 2012

Afslutning på praktikforløb

I dag er dagen, hvor jeg har fået afsluttet på ellers så dejlige praktikforløb hos Børnehuset Dragen i Hellerup. Jeg har endelig set realiteten i øjnene og indset at det bare ikke kan lade sig gøre at fuldføre og jeg har også indset, hvor hårdt disse måneder har været for mig. Det har i den grad været lærerigt - både uddannelsesmæssigt og personligt! Jeg har virkelig fundet mine grænser og indset at jeg faktisk ikke kan klare særlig meget, uden at blive udmattet, stresset, syg og mental fraværende - mit hoved lukker simpelthen ned, da jeg bare er så udmattet og jeg har haft rigtig svært ved både at tackle praktik, privatliv og skole-livet. Jeg har nok indset at jeg slet ikke kunne så meget, som jeg gik og troede. Det føles selvfølgelig lidt som et nederlag, men samtidig også som en gevaldig a-ha oplevelse! Jeg tænker ofte at det er fordi at jeg ikke kæmper nok og ikke vil det nok, men sådan hænger det jo slet ikke sammen - for for pokker, hvor jeg dog kæmper... hele tiden! Så på en måde er jeg faktisk stolt af at jeg klarede mig igennem 4 måneder og har fået en masse erfaringer med på vejen. Men mit praktiksted har simpelthen været så fantastisk - mage til dejlige og tålmodige mennesker, skal man lede længe efter! Jeg kan også mærke at efter jeg er blevet sygemeldt, føler jeg megen mere glæde og jeg tør glæde mig over graviditeten og nyde den, i stedet for at frygte abort og stresse mig selv. Så jeg har en rigtig god mavefornemmelse og tror nu på det bedste :)

mandag den 19. november 2012

Julehygge og lægebesøg

I går var vi til julemarked i ravnborggade, hvor min bedste veninde og hendes mor har en marskandiser forretning (lilleingerslev.dk). De havde simpelthen gjort det så fint og pyntet op til den store guldmedalje! Vi fik kønt et par julekugler og derefter drog vi ind til byen og gik på La Glace og fik de meste lækre (men tunge!) kager! Jeg fik en lækker efterårskage med masser af chokolade og Jens fik en sportskage med masser af fløde og nougat. Utroligt nok blev kagemesteren dårlig efter at have guflet sig igennem kagen, hehe! Da vi kom hjem hørte vi julemusik og slappede af. Så det var en rigtig dejlig dag!
I dag var jeg så forbi lægen og få taget blodprøve, inden vi skal have oprettet vandrerjournal næste uge. Jeg fik luftet mine bekymringer og det var rigtig rart. Så nu venter jeg spændt på at det bliver tid til at få oprettet vandrerjournal! :)

fredag den 16. november 2012

Tip!

Ren leg har 20% weekenden over ;)

www.Renleg.dk 



En sjov lille video :)


6+0!

I dag nåede jeg så 6+0 (uge 7). Det er simpelthen så spændende! Jeg mærker stadig ikke meget til graviditeten - jeg er begyndt at få kvalme og er træt. Men intet slemt, så det er jo bare rigtig glædeligt. Der er to uger til at vi skal til tryghedsscanning og det bliver godt at se lillefisen og vide at alt er som det skal være :)

torsdag den 15. november 2012

Øv! Sygemelding og praktik

Jeg læser til pædagog og har det sidste halve år været i gang med min 2 praktik. Dette har været en rigtig hård kamp, da der ikke har været noget hjælp at hente og jeg derfor har måtte kæmpe mig igennem fuld tid. Dette har så også resulteret i at jeg nu må sygemelde mig og jeg ikke fuldføre denne praktik. Jeg kunne så vælge at starte igen til februar, men da jeg skal gå til kontrol ved forskellige læger og alligevel får den del fravær, vælger jeg at vente og fokusere 100% på mig selv og graviditeten. Det er selvfølgelig rigtig hårdt og føles som endnu et nederlag, at man skal starte helt forfra, når nu man har kæmpet sig igennem. Men jeg er sikker på at det er rette beslutning og jeg skal jo nok nå mit mål :)

onsdag den 14. november 2012

Bekymring

Er i 5+5. Er simpelthen så ked af det - bekymret og angst. Jeg er så bange for at noget skal gå galt og vi mister vores lille ønskebarn, som er så ventet! Jeg har svært ved at tackle alle de ambivalente følelser, som huserer i min krop - jeg er glad og lykkelig, men samtidig også angst og bekymret, hvilket til tider overskygger glæden. Jeg har så svært ved at knytte mig til barnet i maven, da jeg er bange for at det bliver revet fra os. Jeg ved at det er bedst for både mig og barnet at slappe af, nyde og tro det bedste, men åh hvor er det dog svært! Jeg læste i går disse artikler:


http://www.gigtforeningen.dk/medlemsbladet+ledsager/2010/5-2010/gravide+med+sle+eller+lupus+f%C3%B8lges+meget+t%C3%A6t

http://www.gigtforeningen.dk/medlemsbladet+ledsager/2010/5-2010/%C3%B8nskeb%C3%B8rn+med+forhindringer

og det er hårdt at vide at ud af 30 graviditeter, er det kun 56%, som bliver til noget.


 Jeg føler en indre vrede - jeg synes det er så uretfærdigt at jeg skal rammes at denne sygdom. Til hverdag finder jeg styrken frem og prøver hver dag at kæmpe med at få hverdagen til at fungere, trods problemer med sygdommen. Men det er hårdt og påvirker mig så grusomt psykisk. Tankerne farer gennem mit hoved og jeg ville ønske at jeg ligesom andre, ville kunne gå igennem en normal graviditet og give mit barn det bedste. Jeg ved at der er risiko for at jeg bliver meget syg i løbet af graviditeten, eller efter fødsel og det gør mig ondt at tænke på, at jeg måske ikke vil kunne være der 100% for mit barn.
Lidt brok fra en gravid Emilie, jeg har bare en rigtig øv dag i dag.


Rigshospitalet

Vi var forbi min læge på reumatologisk amb. på rigshospitalet. Han var glad på vores vegne og synes at det er et rigtig godt tidspunkt, da jeg i 1½ år har været uden medicin og min sygdom er i ro! Dog gjorde han os opmærksom på at der er risiko for, for tidlig fødsel og komplikationer under graviditeten. Vi blev sendt videre til en læge på svangerambulatoriet og venter nu på en kontroltid. Det hele bliver pludselig så virkeligt :)

mandag den 12. november 2012

Hvidovre hospital, scanning!

Vi er virkelig spændte! Hcg tallet er steget som forventet, hvilket jo er rigtig godt! I dag skal vi så til scanning for at se om der er noget at se, hvilket de forventer!

Jeg blev scannet og alt så så fint ud! Jeg blev sat næsten en uge tilbage og er i dag 5+3. Det var simpelthen så fantastisk at se at alting udvikler sig som det skal :) Nu er vi så færdige med at blive fulgt på hvidovre, da jeg ikke længere føler de kraftige smerter og de kan konstatere at det ikke er en graviditet uden for livmoderen. Vi er simpelthen så lykkelige :)

mandag den 5. november 2012

Første lægebesøg :)


Mandag d. 05.11.2012
Første lægebesøg - vi fik bekræftet graviditeten og smilte begge to stort! Lægen regnede ud at jeg har termin d. 07.7.2013, så det bliver jo et lille sommerbarn! Hver gang lægen spurgte mig om noget, svarede jeg før at han overhovedet havde fået spurgt færdigt og til sidst sagde han med et smil: “Er du jordemoder?”, fordi at jeg vidste alt hvad der var at vide. Som lægen sagde: Han behøvede da ikke at fortælle mig noget, jeg vidste det hele i forvejen.

Mandag d. 05.11.2012
Hvidovre skadestue - jeg havde haft kraftige menstruationssmerter og vi besluttede os for at ringe til vagtlægen, som sagde at vi skulle tage forbi gynækologisk ambulatorium. Der sagde lægen at jeg nok havde underlivsbetændelse. Jeg blev scannet og en lille fin klat på 1,9 x 3,3 mm. viste sig :) Jens smilte stolt og blev så glad! Jeg fik taget en blodprøve og skulle igen onsdag have taget en, for at se om hcg tallet steg og alt derfor var normalt.