lørdag den 28. december 2013

24 december - Kalles første jul (billedspam!)

Kalles første jul blev holdt i Nordsjælland, ved min familie. Kalle klarede det så flot og var elle-vild med at få gaver! Vi havde sørget for at time hans lure, så han kunne nå at nyde lidt af aftenen, sammen med familien. Den lille fis elsker selskab og elsker mennesker og opmærksomhed- og dette fik han da nok af ;) Det var en dejlig aften og som sædvanligt åd vi til vi revnede og Kalle fik en masse lækre gaver (ps. næste jul ønsker vi os en større lejlighed - her er ved at være lidt trængt på vores 56 kvm ;) ). Mine søskende - altså Kalles moster og onkel er så glade for vores lillefis. Især min bror Rasmus, er virkelig stolt og viger ikke et sekund fra hans side. Det smelter mit indre, at se dem sammen - han er lige blevet 13 år og sådan en god ung "mand" :) 
Jeg håber også at I andre havde en rigtig dejlig jul? :)

Og til sidst: Selfie af mor her! 

Jul i Sverige

Et par dage inden jul, tog vi til Sverige og blev der til d. 23. Vi var meget spændte på togturen, da Kalle jo er blevet det større og meget let keder sig! Dog tog han turen så flot - charmerede sig godt ind i det svenske og hyggede sig den lange tur i toget, puha det var glædeligt! :)
Trods det dårlige vejr i Sverige, hyggede vi os simpelthen så meget og for første gang fik jeg smagt svensk julebord og mums hvor det smagte! Kalles kusine kom også forbi og gæt engang, hvem de fik besøg af? Jovist, både peterplys og julemanden kiggede forbi ;) 

fredag den 27. december 2013

Kalle 6 måneder

D. 21/12 blev vores drengen hele 6 måneder! Den sidste måned er der simpelthen sket så meget i hans udvikling - han er gået fra en lille bitte baby, til at ville og kunne alting selv, en rigtig dreng! Han har virkelig fået meget personlighed og vi nyder ham til fulde! Han er en stædig lille ræd, med kæmpe temperament og noget så nysgerrig - sidde stille vil han simpelthen ikke! Vi ser noget ske for hver dag, der går og ja, forældrene her, kan altså slet slet ikke følge med ;)

Kalle 6 måneder: 

- Spiser grød/mod 3 gange om dagen (og ganske store portioner) 
- Har nu også smagt kød, fisk og havregrød - han spiser faktisk hvad der bliver serveret!
- Drikker fint vand af kop 
- Elsker at sidde med skeen selv 
- Griber ud efter mad
- Triller, vender og drejer sig 
- Er nu også begyndt at "kravle" rundt i hele stuen 
- Elsker dimser og mærker på ting/tøj 
- Elsker legetøj med lys og lyd 
- Griner og kommer hele tiden med nye lyde (meget komisk, haha!) 
- Tager selv sutten ind og ud af munden 
- Griber fat i fødderne og putter dem i munden 
- Hejser sig op at stå
- Vil ikke bare sidde, der skal ske noget 
- Kan underholde en hel forsamling, med sit gode humør
- Han hiver og niver i alting
- Han sover ikke længere flere timer ad gangen, max 2 timer, men som oftest 1½ time og er vågen i 2-3 timer. Den sidste tid har han simpelthen haft for travlt og slet ikke ville sove og hans rytme har været meget forskudt og nogle dage, helt forsvundet. Det har virkelig været hårdt, da vi så har haft ham fra 07-23 og slet ikke haft et brake i løbet af dagen. Om natten har han også været vågen mange gange, men det virker nu til at han igen er ved at finde tilbage, heldigvis da! Vi skal forsøge med en ny rytme, så han er vågen lidt mere om dagen, da vi kan mærke at han slet ikke har brug for lige så meget søvn nu, som tidligere. 
- Han vejer 9,7 kg (Gisp!) og bruger str. 74 (han har nærmest sprunget 68 over!)
- Har fået virkelig langt hår, som næsten er helt hvidt

Wow, 6 måneder??
Så ja, vores lille dreng bliver hurtigt stor :')

tirsdag den 24. december 2013

lørdag den 21. december 2013

Nu sker det - VintageRoom :)

Min skønne veninde har netop oprettet firma - vintageroom.dk. Hun er indretningsstylist og udover at hun tryller staven og kan lave en drøm af et hjem, med en snært af retro, har hun nu designet en lækker sengegavl, som bestemt står på vores ønskeliste ;)


Derudover har hun i denne uge en boligreportage i alt for damerne, hvor I får et kig ind i sidste års skønne julehjem.



Selvfølgelig har hun også en facebook side, som I finder lige her ;)