onsdag den 29. januar 2014

Møg, prut, fis... med lidt godt på!

Ja, jeg står jo i den situation at min barsel altså slutter midt maj! Jeg havde planlagt det hele - skulle tage uddannelsen til sundhedservicesekretær, da jeg mener at det kunne tilpasses min sygdom. Nå den idé blev da så lige blæst omkuld, da jeg fandt ud af at der så absolut intet job er at få efter - øj noget møg! Så jeg måtte jo igen i gang med at tømme mulighederne og endte altså med at fastsætte mig på socialrådgiver - jeg er slet ikke optimistisk, men det er noget jeg rigtig gerne vil, men lige nu, tror jeg slet ikke at det er realistisk med lille barn og en sådan uddannelse... men der er fusme ikke andet at gøre! Øv hvor jeg bander den sygdom langt væk, det ville være så smækker lækkert, hvis man kunne finde en "pakke uddannelse" og selv tilpasse forløbet - det ville virkelig give mange kronisk syge, en chance for en uddannelse - for vi vil sgu sørme da også arbejde!
Nå men tilbage til problemet; min barsel slutter jo i maj og da har jeg altså ingen indkomst og planen var jo at jeg skulle starte skole til august og at Kalle skulle ud i institution til juli! Og uddannelsen til socialrådgiver starter først til september! Jeg ringede så til kommunen, da jeg havde set at der var mulighed for at passe eget barn og bum, sørme om det ikke kan lade sig gøre! :) Så nu er en ansøgning sendt af sted og jeg vil så skulle passe Kalle hjemme fra midt maj til start/midt august, hvis ansøgningen går igennem :) det er simpelthen så dejligt - hvis det lykkes altså ;)

søndag den 26. januar 2014

Date-night - endnu et år med manden min

Manden og jeg har endnu en årsdag at fejrer på tirsdag, men eftersom at vi ikke har mulighed for at tage ud der, fejrede vi dagen i går! Kalle blev passet af mormor og Jens og jeg tog ud og spiste på en lækker lækker restaurant (Woki Toki), som ligger her på Frederiksberg - maden var guuudeskøn og kan klart anbefales! Inden da havde vi hygget os hjemme, med god vin og 90'er musik ;) Vi havde egentligt planer om at tage videre på cocktailbar, men eftersom at vejret ikke lige var det bedste, tog vi hjem og drak lidt mere vin og snakkede til langt ud på natten! Vi har været igennem nogle rigtig hårde uger, som har taget hårdt på os og derfor havde vi bare også ekstra brug for denne aften og er virkelig taknemmelig for, at min kære mor havde mod på at tage Kalle en hel nat! Drengebarnet har åbenbart hygget sig mægtigt, sammen med mormor, pap-morfar, moster og onkel og har sovet og ikke grædt, så det er jo bare så dejligt at vide! Nu skal vi til Nordsjælland og kysse vores dejlige dreng og spise dejlig suppe! :)
Her lidt billeder af aftenens dulle:

Kalle og moster Laura sover så sødt :)

fredag den 24. januar 2014

Mors hyggefrans!

Min basse eeeelsker at putte hos mor og jeg elsker, når han er i humør til det! Der kommer flere og flere små "kram og kys" fra den lille mand og jeg er helt tosset med det :)

onsdag den 22. januar 2014

mmm, lasagne!

Det er ingen hemmelighed, at vores dreng elsker mad ;) Han grisser simpelthen så vanvittig meget, når han spiser! Han vil bare ikke mades og vil gerne selv styre skeen, hvilket han egentligt også som oftest får lov til! Blendet mad gider han ikke længere - det skal helst være groft og gerne noget som kan tygges og som han selv kan sidde med :)
Sådan her ser han gerne ud, efter et måltid ;)

tirsdag den 21. januar 2014

Kalle 7 måneder og om at elske sin barsel og livet som mor

Hver dag er som en drøm, med min lille Kalle - det er hårdt, det er det uden tvivl - i sær når man mærker smerten, den altoverskyggende træthed og feberen i kroppen. Men lige så snart den lille fis, sender mig et smil, er alt glemt og man finder lige den ekstra ske frem og nyder barslen og min lille søn! Det er utroligt at man kan elske så lille et menneske, så højt! Når han sover, tager jeg mig selv i at stirre på ham og glæde mig til at han vågner og jeg kan kysse og kramme ham! Han er så dejlig en lille dreng og åh, hvor er jeg bare taknemmelig for at han er min!

Han former mere og mere personlighed og jeg elsker simpelthen at være sammen med ham - hvis det stod til mig, måtte han gerne blive hjemme mange mange måneder endnu ;) Han er en glad og fræk lille dreng, som elsker musik, at kravle rundt og pille ved alt det, som han ikke må! Han er en herre med stort temperament og på det punkt ligner han nu sin mor ;) Han elsker at bruge sin stemme og lave lyde og "synge". Han skal nu aktiveres på en helt anden måde og vil virkelig gerne lege hele tiden! Sanglege og lege hvor der sker lidt, er bare et hit! Der sker simpelthen så meget hele tiden og jeg kan da bare slet ikke følge med!
Han kan nu også sidde op, ret lang tid ad gangen og det nyder han, da han så kan sidde og kigge på mor, lave klappe klappe kage! :)

Noget af det bedste han ved, er at komme med en tur ud i bæreselen og kigge på træer!

Han spiser godt og spiser alt, som bliver serveret! Vi har også prøvet lidt rugbrødshapsere og han får mere og mere fingermad og hans mad bliver gradvist grovere - mor her er ved at få et føl, når han skal prøve noget nyt, i frygt for at han får det galt i halsen... men drengen klarer det med bravour og gnasker smilende!
Da han sov meget uroligt om natten, søgte jeg råd på google og fandt et rigtig godt råd fra en sundhedsplejerske - hun skrev blandet andet, at det ville være godt med mere mad og det har altså virket herhjemme! Jeg er lidt trist over ikke at skulle amme så meget længere, men sådan er det nu engang :) Dagene svinger lidt, alt afhængig af hvornår han står op, men han står som regel op mellem 06.30 og 07.30! Men nu har jeg altså ændret lidt på hans daglige rytme, som ser således ud:

07: Står op
07.30: Spiser grød
09: Spiser frugtmos
10: Bliver puttet
11.30: Vågner
12.00: Får grøntsagsmos
14.30: Får flaske og bliver puttet
16.00: Vågner og får grød
18.30: Får aftensmad
19: Kommer i bad og bliver gjort klar til natten
19.30/20: Får flaske og bliver puttet
01.00: Får bryst
04.00: Får bryst

Mor og far har fået hver sin rolle i Kalles liv - far er den sjove, som han griner af og pjatter med og mor er hende, som putter, giver tryghed og som man helst vil søge trøst hos. Når drengebarnet er overtræt, ligner han mig og får grineflip - det er simpelthen så sødt og komisk - så griner han af alting!

Søn 7 måneder, hvor blev tiden af? Min elskede lille frikadellemad :')

På café med moster dede, som er Kalles gudmor :)

mandag den 20. januar 2014

Ergobaby bæresele

Sådan én erhvervede vi os for noget tid siden, da viklen ikke længere passede den unge herre og mor her, fik simpelthen så ondt i ryg og hofte! Hvis jeg skulle råde nybagte mødre mht. køb af babygrej man ikke kan undvære, vil jeg nu nok sige at viklen- og nu bæreselen, er noget af det, som vi har haft allermest glæde af! Kalle elsker simpelthen at sidde der og kigge og kunne være med og når han bliver træt af det hele, læne sig ind mod mor og tage sig en lur. Også jeg er fan af den nye ergobaby - ingen smerter og der er så god støtte på hofter og ryg! Den er allerede blevet brugt rigtig flittigt og det gode er, at den kan bruges op til 20 kg, så han kan sidde i den, i lang tid endnu ;)

lørdag den 18. januar 2014

Min lille lækkermås!

Hov, har I mon glemt mig?
Jeg får ikke blogget meget disse dage - der sker en masse ting i hjemmet og derfor har lysten/tiden bare ikke været til det. Men imellemtiden skal I da ikke snydes for min lækre laban - han er simpelthen blevet så stor og så hyggelig at være sammen med! Jeg elsker min barsel og jeg elsker min lille frikadellemad! :)