Lånt fra: http://www.gigtforeningen.dk/
Lupus/SLE
Sygdommen lupus bliver også kaldt for SLE.
Tidligere brugte man betegnelsen LED.
Lupus betyder ulv på latin, og navnet opstod,
fordi man betragtede sygdommen som lumsk.
Derudover kunne de hudforandringer, der ofte
følger med sygdommen, ligne ulvebid, hvis de
ikke blev behandlet.
Sygdommen har været kendt i mange år. Den
opstår ved, at kroppens immunforsvar ”tager
fejl” og retter sig mod nogle af kroppens egne
celler (bl.a. cellekerner). På den måde danner
patienten nogle immunstoffer (antistoffer), som
fører til betændelse i de pågældende væv og
organer.
Sygdommen vil skiftevis være aktiv og i ro, og
perioderne vil ofte variere fra patient til patient.
Forekomst
Lupus er sjælden. Man regner med, at ca.
1.500-2.000 har sygdommen i Danmark.
Cirka 10 gange så mange kvinder som mænd
får lupus.
Sygdommen opstår primært i 30-35 års alderen,
men også helt unge og ældre får lupus.
Årsager
Man kender ikke den direkte årsag til lupus,
men sygdommen bliver blandt andet påvirket
af kroppens kønshormoner, sollys, infektioner
samt flere typer medicin.
Man mener, at særlige kombinationer af flere
forhold kan have betydning for, at lupus opstår:
• Arvelig tilbøjelighed til sygdomme i
immunforsvaret
• Kroppens hormonforhold
• Infektioner
• Miljøforhold
Symptomer
Nogle lupuspatienter har kun meget få symptomer, og deres dagligdag påvirkes stort set
ikke af sygdommen.
Hos andre patienter vender sygdoms-aktiviteten
tilbage igen og igen, hvilket skaber behov for
vedvarende medicinsk behandling.
For nogle patienter kan det blive nødvendigt at
begrænse arbejds- og fritidsaktiviteter.
Generelt er det umuligt at forudsige, hvordan
sygdomsforløbet vil være for den enkelte patient, men i de fleste tilfælde vil behandlingen
dæmpe sygdoms-aktiviteten i længere tid.
Hudforandringer
Patienter vil ofte få såkaldte ”sommerfugleudslæt” i ansigtet og i nogle tilfælde over hele
kroppen. Udslættet er rødt og kan være skællende med kløe. Sollys forværrer ofte disse
udslæt.
Hårtab
Nogle patienter oplever periodiske hårtab.
Problemer med slimhinderne
Enkelte lupuspatienter får sår i munden og i
næsen. For det meste giver sårene ingen gener.'
Smerter i bevægeapparatet
Mange mennesker med lupus har smerter i leddene. Det gælder især for leddene i fingrene,
men også håndled, skuldre, knæ og fødder
kan volde problemer. Ud over smerter vil nogle
patienter opleve, at led og seneskeder bliver
hævede. Det er kun meget sjældent, man udvikler decideret fejlstilling af leddene.
Kolde hvide fingre
Lupuspatienter får jævnligt nogle krampelignende sammentrækninger i fingrenes blodkar. Det
giver sig udslag i kolde og hvide fingre (f.eks. i
køligt vejr). Fingrene ”tør langsomt op”, bliver
efterfølgende blålige og derpå varme og røde
(Raynauds fænomen).
Betændelse i lungehinde og hjertesæk
Lupus kan også give sig udslag i betændelse
(uden bakterier) i de glatte hinder, der omgiver
hjerte og lunger. Betændelsen kan føre smerter
og undertiden vejrtrækningsproblemer med sig.
Det er kun sjældent, at lupus går ud over selve
lungevævet.
Problemer med nyrerne
Nogle lupuspatienter udskiller æggehvidestof
og betændelsesceller i urinen. Derudover vil
nogle opleve væskeophobning – typisk på
underbenet og det øverste af foden. Betændelsen i nyrevævet kan påvirke nyrernes evne til
at rense blodet, og det kan føre til, at kroppen
ophober affaldsstoffer.
Symptomer i hjernen
Det er oftest let nedsat koncentrationsevne og
dårligere hukommelse, som mennesker med
lupus klager over i forbindelse med symptomer
i hjernen. Desuden oplever mange patienter i
perioder hovedpine. Enkelte udvikler epilepsi som
følge af sygdommen, mens andre får psykiske
problemer.
Træthed
Man vil ofte føle sig træt meget tidligt i sygdomsforløbet. Nogle gange opstår trætheden,
før diagnosen er stillet. Trætheden varierer for
det meste i takt med sygdomsaktiviteten, men
mange patienter er også usædvanligt trætte,
selvom sygdommen er i ro.
Forhøjelse af blodtrykket
Blodtrykket kan blive for højt som følge af
de nyreproblemer, lupus i nogle tilfælde fører
med sig.
Infektioner
Mennesker med lupus er særligt modtagelige for infektioner såsom lungebetændelse,
urinvejsinfektion og helvedesild. Det kan virke
paradoksalt, da netop immunforsvaret er meget
aktivt, men problemet er, at det ”tager fejl” og
retter sig mod kroppens egne celler.
Behandling
Hvordan kontrolleres sygdommen?
De fleste mennesker med lupus går til regelmæssig lægekontrol (f.eks. hver tredje måned),
hvor lægen spørger om eventuelle symptomer
og tager blod- og urinprøver.
I perioder med sygdoms-aktivitet vil man
kontrollere patienten hyppigere.
Det er meget vigtigt, at man kontakter sin
læge, hvis der opstår tegn på sygdomsaktivitet eller infektion i perioderne mellem disse
kontroller.
Hvilke advarselstegn skal man være
opmærksom på?
Lupuspatienter har ofte en fornemmelse af, om
sygdommen er aktiv eller ej. Typiske symptomer
kan være tiltagende træthed, feber, forværrede
ledsmerter, tiltagende hudproblemer, hovedpine
og skummende urin.
I nogle tilfælde føler patienten dog ingen
symptomer, selvom blod- og urinprøverne
tyder på sygdoms-aktivitet.
Medicin
Smertestillende medicin
Hvis man som lupuspatient har behov for smertestillende medicin, kan man i de fleste tilfælde
nøjes med at tage de mildere typer såsom
paracetamol.
I visse tilfælde kan der dog være behov for
stærkere smertestillende midler såsom kodein
og tramadol.
Gigtmedicin
Hvis leddene er ømme og hævede, kan man i
mange tilfælde behandle effektivt med NSAIDpræparater (NSAID står for Non-Steroidal AntiInflammatory Drugs).
Malariamidler
Hvis man som lupuspatient har fremtrædende
symptomer fra hud og led, vil lægen ofte bruge
malariamidlet hydroxyklorokin.
Binyrebarkhormon
En række stoffer bruges som cremer og salver til
lokalbehandling af hudforandringer ved lupus.
Der er fire kategorier:
• Svagt virkende
• Middelstærkt virkende
• Stærkt virkende
• Ekstra stærkt virkende
Derudover bruger man binyrebarkhormon som
indsprøjtning, når sygdommen er mere aktiv
(f.eks. ved nyrepåvirkning) og ellers som tabletter (prednisolon).
Immunregulerende stoffer
Disse stoffer bruges ved høj sygdomsaktivitet,
hvor der er behov for effektiv styring af immunapparatet. De bliver ofte brugt sammen med
binyrebarkhormon.
De immunregulerende stoffer omfatter:
• Azathioprin
• Methotrexat
• Cyclophosphamid
• Ciclosporin
• Mycophenylat mofetil (CellCept)
Nyere undersøgelser tyder på, at biologiske
lægemidler af typen rituximab (Mabthera) kan
anvendes til udvalgte patienter.
Anden medicin
Ud over medicin, som anvendes til at kontrollere sygdommen, har en del lupuspatienter behov for:
• Blodtrykssænkende medicin
• Antibiotika mod infektioner
• Epilepsimidler
• Antidepressiva mod depression
Særlige problemer
Menstruationsforstyrrelser
Kvinder med aktiv lupus oplever jævnligt, at
menstruationen udebliver i kortere eller længere
perioder. Når sygdommen går i ro, vender menstruationen tilbage, og evnen til at blive gravid
er atter normal.
Graviditet
Kvinder med lupus kan blive gravide ligesom
andre kvinder. Graviditet bør dog undgås,
når sygdommen er aktiv, da den kan påvirke
både mor og barn. Hvis man bliver gravid, når
sygdommen er i ro, vil den ofte holde sig i ro
under graviditeten. Der er dog en vis risiko for
sygdoms-aktivitet – især lige før og efter fødslen.
Kvinder med lupus har en større risiko for
spontane aborter end raske kvinder. Oftest kan
man ikke forebygge tendensen til spontane
aborter. Kvinder med lupus får i gennemsnit
det samme antal børn som andre kvinder, og
der er ikke nogen større tendens til misdannelser. I forbindelse med graviditeten vil man ofte
kontrollere sygdommen tæt i samarbejde med
fødselslægerne.
Prævention til kvinder med lupus
Man har mistanke om, at lupus kan forværres
af kvindelige kønshormoner. Derfor er man tilbageholdende med at give hormonbehandling
med stort indhold af østrogen (såsom p-piller).
Nyere p-piller med lavt indhold af østrogen synes
derimod ikke at påvirke sygdommen, og de ordineres derfor jævnligt til kvinder med lupus.
Alternative svangerskabsforebyggende midler
som ”minipiller” og spiral bør overvejes som et
alternativ til de traditionelle p-piller.
Mænd med lupus
Symptomerne og forløbet er det samme hos
mænd og kvinder. Evnen til at blive far er den
samme som hos andre mænd, men ved aktiv
sygdom og ved immunregulerende behandling
bør man ikke forsøge sig.
Børn med lupus
I enkelte tilfælde bryder lupus ud allerede i barnealderen. Fænomenet er hyppigere hos piger end
hos drenge. Symptomerne kan være de samme
som for voksne, men tendensen til sommerfugleudslæt, lav blodprocent og påvirkning af nyrerne
er dog mere fremtrædende.
Børn med lupus bliver behandlet med smertestillende midler, gigtmedicin (NSAID) og binyrebarkhormon. Der kan desuden være behov
for immunregulerende medicin i perioder for
effektivt at kontrollere sygdommen.
Lupus hos den nyfødte
Under graviditet kan der i sjældne tilfælde
blive overført særlige antistoffer fra en mor
med lupus til barnet. Det kan give anledning
til forbigående udslæt og påvirke blodets celler
hos den nyfødte. Symptomerne forsvinder
dog altid af sig selv efter nogle måneder. Hos
enkelte nyfødte kan antistofferne påvirke de
elektriske ledningsbaner i barnets hjerte, og
det kan blive nødvendigt at behandle med en
pacemaker for at gøre hjerterytmen normal.
Et par video om Lupus:
Fin side Emilie... og STORT tillykke med din dejlige søn... det er dejligt at de unge med Lupus kan se at det KAN lade sig gøre.... og følge dit forløb :)
SvarSletHilsen en Lupus fælle (dog lidt ældre)