lørdag den 30. november 2013

Træt med træt på...

Ja, vi sover sgu ikke tiden væk herhjemme, næh nej da, der skal ske noget! De sidste 2 uger har Kalle været vågen ca. en gang i timen (somme tider oftere!) og så vil han enten putte, have sut, eller mad. Jeg er virkelig ved at gå ud af mit gode skind, ad det har været nogle laaange dage! Men når det er sagt, synes jeg virkelig at man kommer tættere på hinanden i disse tider. Vores lille dreng kan så meget lige pludseligt og er simpelthen så glad (trods trætheden!) og elsker at putte og pjatte :)
Forleden dag tog jeg disse billeder af ham, da han stod op - han havde været vågen ca. hver halve time og drengebarnet var jo bare så udmattet, haha, mit lille myr!

mandag den 25. november 2013

Kalle 5 måneder

Kalle 5 måneder:

Jeg elsker min lille dreng, jeg kan simpelthen blive så rørt og det er så stort at følge hans udvikling - han bliver jo alt for hurtigt stor og der sker noget hele tiden. Han viser så meget personlighed og han er simpelthen sådan en god lille dreng - glad, smilende og meget nysgerrig. Lige meget hvor udmattet jeg er, elsker jeg at være sammen med ham og savner ham, lige så snart han sover.
Jeg synes faktisk at det først er nu, jeg virkelig nyder min barsel til fulde - nu er der kommet en god rytme, Kalle kan lidt mere og man har lært hinanden at kende. Jeg føler mig meget lykkelig - jeg elsker min mand og vores helt fantastiske søn! :)

- Er begyndt på mad og får nu grød og mos og elsker det! Han er vild med Quinoagrød, hirsegrød og bananmos. Gulerod og kartoffel kommer ned, men er endnu ikke en favorit.
- Vejer snart 9 kg!!
- Har fået for vane er vågne 5-10 gange om natten - Ja mor her er træt ;)
- Han er inde i en super rytme og bliver helt umulig, hvis det ikke bliver fulgt til punkt og prikke;
07-08: Står vi op, vi gør os klar til dagen, spiser morgenmad og leger og kl. 09/10 får han en morgenlur og sover til 12/13. Så får vi frokost og leger til kl. 14/15 og herefter sover han en lille lur på 1½-2 timer. Når han står op hygger vi og leger og kl. 18/19, får han aftensmad og kommer i bad og kl. 19/20 får han godnathistorie og bliver puttet :)
- Han har et voldsomt temperament (ligesom mor).
- Han er stædig (igen ligesom mor) og vil det hele og bliver tosset, når han ikke kan.
- Når vi er sammen med andre børn, er han tilbageholdende og foretrækker at have mor i nærheden, ellers bliver han ked af det.
- Er meget opmærksom; livlig og nysgerrig
- Er meget aktiv og vil gerne sprælle, danse, hoppe og lege.
- Kan trille fra ryg til mave.
- Er interesseret i knapper, mærker på tøj, briller, farver.
- Tager fat i mor og fars ansigt.
- Er meget knyttet til mig og finder trøst hos mig.

Moster og onkel

fredag den 15. november 2013

Heja Sverige!

Sig hej til vores nye ven - for i anledning af fodbold-kampen i aften, er Zlatan altså flyttet ind...


Heja Sverige - drengene er klar (mindste drengen sover dog nu...)

Flexa baby

Hvorfor har jeg dog ikke kendt til dette design? Flexa har i samarbejde med Hans Sandgren Jakobsen udviklet denne baby kollektion, med lækre lækre sager! Jeg så helt tilfældigt stolen i et boligblad og blev da ellevild, den er lige mig! Ærgerligt at vi allerede har en højstol, for denne er da bare så fin! Den koster 999-, og måtte nu gerne bo her alligevel ;)

Jeg er også helt vild med tremmesengen, åh :) Sengen her koster 3999-, 

mmm nyt legetøj

Billedspam af en lækker mos-mås!

Billedspam af min meget lækre dreng - i går valgte vi at prøve mos for første gang. Han har længe kigget og rakt ud efter vores mad, så selvom jeg egentligt gerne ville vente, gav vi det et forsøg! Vi startede med gulerodsmos, da jeg havde læst mig frem til at det skulle være skånsomt for den lille mave - og hold nu op, det var en succes! Han elskede det! Han fik lov til at se og føle - på både mos og vand, så det grissede jo en smule, men drengen elskede det. Han fik faktisk spist en del og var vild med at drikke vand :)  Underligt nok føles det dog også lidt sorgmodigt, nu er min dreng pludselig "stor" og nu er der ikke længere helt så meget brug for moars mad, som før. Men sådan er det jo, mit lille mos-hovede <3 

mandag den 4. november 2013

søndag den 3. november 2013

Årh, how cute!

Se lige min lille badebold :)

Savn

En person jeg savner, er hende her: min elskede mormor, Golle (eller faktisk hed hun Inge). Hun var sådan en person, som elskede sine børnebørn - hun var varm, kærlig og vidste hvordan man skulle behandle andre. Hun var altid smilende og glad og så spiste hun altid lilla gajol, som var hendes favorit. Hun var sådan en mormor, som altid havde en bolche i lommen og en mormor, som som altid var der, når man havde brug for det. Som lille var jeg ofte på besøg og på weekend hos hende. Hun elskede at forkæle mig og jeg husker tydeligt, at hvis jeg havde sagt at jeg kunne lide en af hendes retter, lavede hun den ret flere gange i træk (lidt surt, når det så var noget man egentligt ikke synes om, men bare var høflig!). Jeg husker dengang, hvor jeg smagte blodpølser for første gang, så købte hun blodpølse til mig, til jeg var ved at brække mig - jeg har faktisk heller ikke spist det siden, hehe. Min mormor og jeg var meget tæt knyttede og til sidst var hun meget syg. Jeg husker hendes sidste dag, inden hun blev indlagt og forsvandt ind i sig selv. Vi sad og så melodi gran prix. Hun holdt min hånd og hvis min mobil bibbede ind med en sms, sagde hun "Er det vigtigere? I har sgu så travlt med de mobiler". Jeg fik så dårlig samvittighed og lagde den fra mig. I løbet af aftenen fik hun det værre. Vi kontaktede en vagtlæge, som hurtigt kom og konstaterede at hun havde slem gulsot. En ambulance kom og hun blev indlagt - 14 dage efter døde hun, d. 14 februar, på valentins dag. I dag savner jeg hende sådan og ville ønske at hun kunne være for Kalle, hvad hun var for mig. Hun ville have elsket ham så højt og været den bedste oldemor. Hver dag sender jeg hende en tanke og håber at hun ser ned til os 

Som lille lavede min mormor og jeg altid mudder-kager med barberskum, så det lignede rigtige lakager, mums!