fredag den 30. august 2013

Det går...

Ja, jeg synes sgu at det køre og det gør mig glad! Jeg får ikke skrevet så meget på bloggen, fordi at jeg virkelig bare nyder tiden! Kalle er inde i en super rutine og det er bare så dejligt, når man føler at det lykkes og at man sejrer som mor! Vi er også kommet i den her super mødregruppe og det er virkelig meget bedre end forventet - det er så dejligt at kunne dele alt om baby og til og med lære en masse! Jeg har så småt lært at acceptere at hjemmet ikke længere ligner en million og at man ikke selv altid kan se fin ud og at overskuddet bare ikke er der - men tiden med Kalle er det hele værd! Jeg synes også at jeg får et meget tættere bånd til ham den lille, ved at gå hjemme med ham alene. Jeg er så tosset at jeg bruger mange af de timer, hvor jeg egentligt burde sover, på at ligge og stirre på mit drengebarn, mens han sover - jeg er SÅ forelsket og jeg synes at han bliver smukkere og smukkere for hver dag. Dog kan jeg mærke sygdommen huserer i min krop og det skræmmer mig ærlig talt. Jeg prøver at holde det lidt for mig selv, for ikke at skræmme Jens og prøver så vidt muligt at være der for mine to drenge. Men jeg kan virkelig mærke smerten - i led i sær, den overvældende træthed og smerter/trykken for brystet. Jeg er faktisk lidt bange, men prøver at slå tankerne hen. Jeg skal til tjek her sidst i september, så jeg håber at jeg får svar på hvordan det hele ser ud med mine prøver :) Ellers er vi glade og tilfredse herhjemme og elsker livet med vores dejlige dreng! :)

Mine drenge

En god ven af Jens tog forleden dag disse billeder af mine drenge, åh jeg er forelsket :)

onsdag den 28. august 2013

Kalle-fisen nye klær'

Drengebarnet vokser med lynets hast, suk! Mandag var vi ude og kigge på lidt lækkerier og fik købt denne og et par savlesmække (egentligt var vi på jagt efter en sansegynge, men den var udsolgt!):
Men! Nu ser jeg disse og jeg dåner, de må gerne bo ved os!

Er de ikke bare fine?

tirsdag den 27. august 2013

Kalle 2 måneder

Ja bedre sent end aldrig ikke ;) Onsdag d. 21 fyldte Kalle-fisen hele 2 måneder! Hvor tiden er blevet af begriber jeg ikke! Han er blevet så stor og fin og nærmer sig snart de 6 kg! Så lille er han ikke længere ;) I dag blev der taget hul på en ny størrelse i tøj-skuffen; str. 62! Herre jemini, min store baby!

Kalle 2 måneder: 
- Han smiler nu bevidst og gør det ofte og kommer også med små kluk-grin
- Han er begyndt at sige helt nye lyde og pludre
- Han føler stadig sin egen rutine og vågner mellem 03-04 og igen mellem 05-07, så det er bare super dejligt!
- Han spiser stadig godt og får nu kun en flaske mme om dagen, da han endelig kan blive mæt af min mælk!
- Han er begyndt at savle
- Han vejer snart 6 kg
- Han er begyndt at interessere sig for legetøj og vil meget gerne gribe ud efter det, hvis ellers arme og ben ville som han
- Han er blevet supermand til at holde nakke selv og kigger nysgerrigt omkring
- Hans personlighed udvikles stadig i hastig fart - han er en meget rolig, glad- men dog stædig dreng
- Han (vi) er begyndt på fast rutine, så der er faste sove/lege tider
- Han (vi) er begyndt at have nogle faste lege-synge-aktivitets timer sammen

Mor og far 2 måneder: 
- Ikke nær så trætte, dog kan mor mærke sygdommen og føler sig derfor drænet
- Bedre tag på det hele
- Far er startet i skole og mor er hjemme hos Kalle
- Trænger til at sove igennem
- Savner kæreste-tid
- Drøn-forelsket i det lille myr!

onsdag den 21. august 2013

Mødregruppe og sjove lege

I dag lykkedes det endelig Kalle og jeg at komme i mødregruppe og det var bare så smadder hyggeligt! Jeg er virkelig kommet i en god gruppe, med dejlige mødre og skønne børn. Det er skægt som man bare klikker og selvom man har vidt forskellig baggrund og forskellige aldre, fungere det bare og man har dét tilfælles at man har et lille vidunder og kan dele ting med mødrene, som man måske ikke kan dele med veninderne (uden børn). Kalle har jo været en værre pyller-mås den sidste uge og jeg havde virkelig frygtet dagen i dag - morgenen startede da også med skrig og skrål, men lige så snart han hoppede i viklen faldt han i søvn! Han vågnede selvfølgelig da vi nåede frem, men en time efter faldt han i en dyb søvn og sov i hele 6 timer(!!!). Jeg er målløs (men meget glad!) - min lille pyller-mås var rolig igennem hele mødet og sov og sov og sov. Jeg tror virkelig at han har brug for det! Så fik mor her snakket en masse med de andre mødre og nydt god mad (som IKKE var rugbrød, hurra!). En fra gruppen går til noget "efter-fødsels-halløj" og havde fået lært nogle øvelser, som man kunne lave med de små kære. En del kender vi allerede til og bruger vi flittigt herhjemme, men andre var også nye og de skulle da klart afprøves! Da Kalle så vågnede igen her til aften hyggede vi med de nye øvelser og Kalle var elle-vild og synes det var smadder skægt at prøve noget nyt! Han er også blevet mægtig god til det med at holde hovedet selv og pludselig er der en helt ny verden foran ham 

Besøg af sundhedsplejersken

I går havde vi besøg af vores søde sundhedsplejerske (jeg er vitterligt vild med hende, hun er så rar!). Hun var her længe og fik en rigtig god snak, om lidt af hvert - både om det med min sygdom, om at bede om hjælp og at sige fra og meget meget mere! Vi havde sågar snakken om mad til Kalle - my oh my, om under 3 måneder skal fisen begynde på mad, hvor er min baby henne? Kalle er så fin, så fin - han vejer nu 5.5 kg, den "lille" basse! Hans hovedform er også ganske fin, men en anelse flad på baghovedet, så nu gælder det bare om at ligge på maven og træne, træne, træne! Sundhedsplejersken mente også at han nu var så stor til at ligge i sin "store-drenge" vugge, så nu er min lille basse en stor dreng, som skal ligge i den store vugge! :) Før havde vi ham liggende i liften i vuggen, da den simpelthen bare var så stor til ham. I nat sov han så helt uden lift og jeg tror at han nyder at have så meget plads! I dag skal vi mødregruppe og vi glæder os! Mor her har lidt mere overskud, da Jens var super god og tog ham det meste af dagen i går og jeg kan fortælle jer at manden var fuldstændig død, da aftenen nærmede sig og jeg tror at han nu har fået bare lidt mere respekt for moderrollen og det at gå hjemme alene med en pyller unge ;)
Hey, hello - hvor er min baby?

tirsdag den 20. august 2013

lørdag den 17. august 2013

Et styks pyller-unge lånes bort - brok fra en træt mor!

Amen altså! Hvor er det dog hårdt disse dage - Kalle skriger, er utrøstelig og mor-syg! Han vil ikke ligge alene og sover meget uroligt og græder en del i sine vågne timer! Vi kan bare ikke finde ud af hvad der er galt! Vi mistænker det såkaldte "tigerspring", da han jo lige er rundet de 8 uger - men øv hvor er det altså hårdt! I dag har jeg en dag, hvor jeg bare ville ønske at jeg kunne låne ham ud (puha det lyder hårdt!) og tage en slapper og sove i 100 år. Det er gået så fint med min sygdom, men nu kan jeg virkelig mærke den - jeg har stort hårtab, feber, ømme led og trykken for brystet - jeg burde være urolig og tage en slapper og kræve hjælp, men jeg føler virkelig ikke at der er tid til det og i så fald, ville jeg føle mig som en fiasko. Jeg synes at vi har planer hele tiden, som jeg egentligt har lyst til at aflyse... det er bare ikke muligt og jeg er så bange for at skuffe folk. Lige for tiden må jeg dog være ærlig og sige, at jeg simpelthen intet magter, jeg er så træt! Kalle er dog ellers (stadig) en utrolig god og nem dreng, trods hans pyller-periode. Han er begyndt at smile bevidst og gør det ofte og elsker at man sidder og snakker med ham og synger for ham - så bliver smilet nærmest til grin og bum, pludselig glemmer man tudeture, feber og ømme led. Jeg har virkelig respekt for de mødre, som enten er alene med barnet, eller som har fået et kolikbarn (eller endnu værre - kolik og alenemor, puuuha!) - I er sgu helt igennem SEJE! Jeg tror at jeg ville dø - bare en lille smule - hvis jeg skulle stå alene med Kalle, når han har de ture og ikke havde en dejlig mand, til at tage over! Min mor stod alene med mig og hvor har jeg dog fået en hel ny respekt for hende - hun formåede at sende mig i institution kl. 06, have fuldtidsarbejde og samtidig have overskud til at være der 100% for mig, herre jemini! Vi mødre ka' sgu noget helt særligt!

fredag den 16. august 2013

Shop-aholic!

Tror jeg dør en lille smule indeni, når jeg ser alle disse lækkerier - jeg har lyst til at tømme kontoen og få den best-klædte unge, nogensinde! Dog er det lidt dumt, når ungen alligevel går hjemme sammen med mig hele dagen og ikke kommer ud og flashe sit lækre outfit, suk! Vi har allerede handlet stort ind i alle størrelser, så det der nu bliver indkøbt er fra str. 74 - mon det kan betale sig? Jeg satser på at han starter i dagpleje når han er 9 måneder og så skal han jo også være en velklædt unge til den tid ;) Jeg er vild med mærkerne Ej sikke lej og Krutter, det er lige mig! :)
Ej sikke lej
Ej sikke lej
Ej sikke lej
Krutter
Krutter
Krutter
Ej sikke lej
Ej sikke lej
Krutter
Albababy

onsdag den 14. august 2013

Første dag med ny rytme

Halløj hvor vi hygger! Jeg prøver at skabe en rytme for den lille Kalle-fis og tilpasse dagligdagen til hans behov - indtil videre går det skide godt! Vores dag ser (forhåbentligt) sådan ud: 

Kl. 07/08: stå op, spise, skifte ble, gøre klar til dagen og lege
Kl. 08.30/09.30: Sove ude
Kl. 11.30/12.30: Spise, skifte ble og gøre klar til tur
Kl. 12.30/13.30: Gå tur 
Kl. 15: Spise, skifte ble og lege 
Kl. 16: Sove 
Kl. 18/19: Spise, skifte ble og lege 
Kl. 20: Spise og gøres klar til at natten 
Kl. 23: Spise 
Kl. 03: Spise 
Kl. 05.30: Spise 

Indtil videre er den blevet fulgt og vi har hoppet og danset til højt musik! Kalle fisen faldt i søvn i mine arme, midt i dansen! Han blev puttet udenfor, men efter en halv time var han ikke helt tilfreds (vi har pt meget bygge-arbejde, så her larmer!) og han kom derfor ind til lidt dans og sover nu så sødt på mit bryst. Mor her er tisse træt og trænger til et krus kaffe (dog er jeg begyndt på koffeinfri, så det er jo ikke fordi at det giver så meget;)) og lidt mad. Kalle-fisen var temmelig urolig mellem 03 og 07, så jeg tror at han trænger til en ordenlig lur i dag og jeg lader ham sove, så længe han nu kan - åh det lille myr, han er så elsket!

mandag den 12. august 2013

Enden på fars barsel og starten på en ny hverdag

I dag starter Jens skole og barslen er for hans vedkommende nu slut. Vi var så heldige at han havde 4 ugers ferie og 2 ugers barsel, så han har været en stor del af Kalles start. Nu er han så i skole - men har heldigvis tidligt fri hver dag - så han skal ikke savne os så længe, hihi ;) Nu hvor hverdagen er begyndt igen, vil vi prøve at indføre en daglig rytme og dette tror jeg også vil gavne mig meget, så jeg ikke keder mig alt for meget alene med lillefisen. I dag er dagen dog startet stille ud - lillefisen sov ude fra kl. 08.30-10, vågnede og ville have lidt mad og lege og nu sover han så igen! så mor her har haft tid til at ordne lidt til dåben og fået ryddet lidt op. jeg glæder mig faktisk meget til denne tid med Kalle og det er dejligt at få hverdagen til at køre igen. I morgen skal vi i mødregruppe og det glæder vi også virkelig til! :)

Billedspam af min meget lækre dreng:

torsdag den 8. august 2013

Godnat Emilie!

Typisk! Mit drengebarn sover disse dage eksemplarisk og han er bare så skøn og dejlig! Men nu kan mor her så slet slet ikke sove, selvom jeg virkelig burde og samle sammen til noget af det der overskud! Jeg vågner tidligt og tripper efter at min dreng skal vågne! I nat fik jeg 4 timer, jeg er træt, men kan ikke sove. Nu er jeg så gået i gang med at lave invitationer til barnedåben, mens GO'morgen Danmark kører i baggrunden. Snork ;)

onsdag den 7. august 2013

Mini-ferie i Nordsjælland

Kalle og jeg er taget til Nordsjælland for at besøge mine forældre og søskende. Jens blev hjemme og får sovet ud og slappet af, da hans barsel slutter mandag og han vidst har brug for lidt afslapning inden da! I dag var så dagen, hvor jeg ene og alene skulle på en længere tur med Kalle. trods en små-pylret dreng, gik det bare SÅ fint - han er bare så dejlig, nem og lækker og jeg var faktisk lidt stolt af mig selv :)
Kalle og jeg tog ud og hentede mine søskende efter skole (dog ville lillebror ikke med hjem, da rollespillet trak mere i ham ;)) - de blev ellevilde og mægtig glade for at se os! Så hjemad gik vi 3 og da vi slog et smut om købmanden, kom min bror alligevel cyklende med 2 af sine venner og alle fik vi en is i varmen. Efter vi ankom har mormor - med stor glæde - passet Kalle og jeg har derfor fået lidt Emilie-tid og det var tiltrængt! Min mor er super kreativ og har hæklet en masse fint til Kalle og vi glæder os til at tage det i brug :) 

tøserne matcher ;) (lillesøster og mig)

Lillebror og bedste-vennen nyder at have Kalle på besøg