tirsdag den 18. februar 2014

Sådan er det bare...



Har I mon set dette program, om at danske børn kommer i vuggestuen alt for tidligt? Åh det skær i mit hjerte! Vi har valgt at jeg går hjemme med Kalle til han er ca. 14 måneder og jeg synes stadig at det er alt for tidligt, at han skal ud! Vi har også valgt vuggestue, da han er en dreng med krudt i numsen, men efter at have set dette program, overvejer jeg virkelig om det i sidste ende, egentligt er bedre at vælg en dagpleje, hvor opmærksomheden kan deles blandt børnene og de ikke mister den vigtige voksenkontakt. Hvis vi havde muligheden, ville jeg virkelig gerne holde Kalle hjemme til han er i hvert fald 2 år, men økonomien kan simpelthen ikke holde til det, øv at det skal komme an på det!

Nå men jeg synes i hvert fald at den er værd at se :)

5 kommentarer:

  1. Det er et rigtig spændende program!
    Jeg har selv valgt at gå hjemme med mine to yngste (tvillinger).
    Se hvilke tanker jeg har gjort mig ang. mit hjemmemor valg Her:
    http://blog.fashionmom.dk/2014/02/hjemmefreakinggaendehusmor.html
    Og her:
    http://blog.fashionmom.dk/2013/11/at-vre-hjemme-mor.html

    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cecilie :)

      Tusind tak for tippet og rigtig dejlig læsning! Sikke skønne børn! Det er så sejt, at du kan gå hjemme og vælger at gøre det, på trods af den norm, som er blevet fastlagt i vores samfund. Jeg ville virkelig ønske at vi kunne få det til at gå op i en højere enhed herhjemme og at vi økonomisk havde råd til at holde ham hjemme. Dog er vi stadig ikke sikre på hvad vi gør og om vi egentligt skal vælge at beholde ham hjemme til sommeren 2015 - Jens er på elevløn, men i vores kommune kan man få tilskud til pasning af eget barn - det er ikke meget, men som du også skriver; er det en prioriteringssag og så må man spare andetsteds.

      //Emilie

      Slet
  2. Tak fordi du skrev dette indlæg. Så godt udsendelsen, som satte mange tanker i gang hos mig. Da jeg så ville vise den til min mand kunne jeg ikke finde den på dr. Nu da du har fundet den for mig, skal han helt klart se den. Jeg har en datter på fem måneder og overvejer også kraftigt at passe hende og et andet barn i et halv års tid når min barsel slutter, for på den måde at udskyde hendes vuggestuestart lidt.

    SvarSlet
  3. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert, for det er vel egentlig op til den enkelte familie. Men da jeg var lille i 80'erne, blev jeg sendt af sted, da jeg var 3 måneder. Det var jo ligesom vilkårene den gang. Og jeg tror egentlig ikke at jeg har taget skade. Eller at generationerne før mig, har taget skade af hvad de nu blev sat ud i af pasning.

    Begge mine unger er blevet sendt i vuggestue, da de var 9-10 måneder, og de elsker det. De har masser af voksenkontakt, de socialiserer sig med andre børn, og så udvikler de sig med ekpressfart pga. alle de nye stimuli. Når det så er sagt, så er det en lille vuggestue med 12 børn. Så der er dejligt roligt. Men jeg har veninder i hovedstaden, hvor der er +100 børn, og deres unger er lige så "normale" som mine:-)

    Jeg tager dog hatten af for at man vælger at gå hjemme med sit barn;-)

    SvarSlet
  4. Jeg har ikke set programmet, men det er et spændende emne. Jeg tror ikke at der er en gylden løsning, der er rigtig for alle - men jeg er helt enig i at det er smadder ærgerligt at det skal være økonomien der afgør hvordan man strukturerer sin hverdag. Jeg vil dog sige at der er masser af plads til krudt i røven i dagplejer - omvendt er der uden tvivl også masser af voksenkontakt i vuggestuer :-)

    SvarSlet