torsdag den 17. juli 2014

Kalle på eventyr - et smut til dyrehaven (og på bakken)

Vi har sommerferie og det nyder vi virkelig - det er så skønt at Jens også er hjemme og kan nyde sommeren med os! Da pengene ikke har været til den helt store ferie i år, har vi forsøgt at gøre så meget som muligt ud af dagene; Kalle har været i parken og bade - (jaja, man er vel bybarn) i parken har de et kæmpe indbygget bassin, som de hver sommer fylder med vand og her samles hele Frederiksbergs unger, til sjov og ballade. Vi har grillet, gået ture og altså været i dyrehaven og på bakken. 
Kalle er åndssvagt tosset med heste og laver pruttelyde med munden (som heste nu selvfølgelig gør...). Det var lige en tur for ham! På bakken var han da bare helt tosset med alle de ting, som man kunne se, høre og dufte. En tur i ballongyngerne blev der også plads til... selvom mariehønen så meeeget sjovere ud! :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar