onsdag den 17. september 2014

Selvstændighedsfasen

Hallo, var det ikke noget som først skulle komme, når ungen rundede de 2 år? Nå men vores lille røvbanan er altså bare sin egen lille herre i en alder af 15 måneder!
Han er begyndt at blive stiktosset under maden, hvis ikke han selv må spise og ja så vender han sig da bare om og vil slet ikke have mad, næh du, så er man bare hr. sur citron! Men det er vel ganske forståeligt at ungen søger grænse og ønsker selv at udforske og i sidste ende er det jo også møg godt for hans motoriske udvikling. Men når kl. er 17.30 og ungen er åndssvagt træt, intet vil og kaster mad ud over det hele, er det liiidt svært at lade ham gøre det hele selv (dette scenarie er dog en sjældenhed). Kalle er faktisk blevet rigtig god til at spise selv - både med gaffel og ske og jeg er sgu ganske imponeret over hvad der er sket med ham, på så kort tid. Han klarer jo så mange ting selv og vil selv.
Nogle ting kan man altså bare ikke selv og øv hvor er det bare træls, når man herre gerne vil være med til at skære løg og mor altså siger nej!
I dag fik vi tilsendt en super god video fra Kalles vuggestue - en video som de engang imellem sender ud, for at minde os forældre om, at barnet altså godt selv kan (og vil!). Der er intet mere irriterende at se et næsten skolebarn, som bare sidder lad på bænken og venter på at mor og far fikser selv de mindste ting for dem.
Det fik mig helt klart til at tænke, at vi bliver nødt til at inddrage Kalle meget mere og selv lade ham prøve. Vi er allerede gode til at inddrage ham i det daglige og han nyder det, men det kan helt klart blive bedre - især nu når han bare er så skide stædig og alligevel vil det hele selv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar