Det er mig. Jeg har en rigtig øv dag i dag. Jeg sover SÅ dårligt for tiden, fordi jeg simpelthen bare er så bekymret og nervøs for at noget er galt. Det er så let for andre at sige "Slap nu af - alt er ok", men mig går det lige forbi. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at være bekymret og tænke på om lillefisen mon er ok, om den stadig lever, eller om min sygdom har skabt komplikationer. Synes at jeg gør alt rigtigt, men alligevel er bekymringerne der - jeg tror ikke at jeg slapper af før rollingen er flyttet hjemme fra!
I dag var der endnu en fra min terminsgruppe som mistede - hun var 11+2 og barnet havde været dødt siden 8+3. Det må simpelthen være noget af det mest frygtelige og umenneskelige at gå igennem. Græd på hendes vegne og senere på egne - kan ikke bære tanken om hvad man dog må gå igennem! Det må være så frygtelig hårdt. Man går og tror at alting er ok og så er det det bare ikke alligevel.
Men som min kære mand siger "er alting sgu nok ok". Jeg skal bare lære at slappe mere af og tro på det bedste :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar