torsdag den 13. marts 2014

Vi nyder foråret!

 Amen altså, jeg har jo bare verdens lækreste røvbanan - han er SÅ dejlig, det er slet ikke til at holde ud!

 Disse dage - hvor vejret bare er hammer lækkert! - hygger vi os ude dagen lang og det er bare så hyggeligt! Forleden dag skulle vi på riget, da jeg skulle til kontrol (mine basis prøver så heldigvis helt fine ud, men mine nyrer er stadig møg, øv!).

Efter riget tog vi ned til søerne og spiste formiddagsmad og kiggede på alle fuglene og Kalle så ud til at nyde det! Selvom han ingen tænder har, har vi længe kørt med "spis selv", så drengen får faktisk bare mad som os og sidder og hapser af det - dog intet for hårdt, da han stadig ingen tænder har! Det er så hyggeligt at man bare kan pakke en lille madpakke og tage af sted :)

Vi gik en lang tur efter vi havde spist og sluttede dagen af på legepladsen med Kalles veninde, Sofia, fra mødregruppen og ungerne hyggede sig gevaldigt! :)

3 kommentarer:

  1. Hvor hyggeligt med solskin og blomsterplukning.

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hej
    Ser virkelig hyggeligt ud :)
    Ville bare lige fortælle dig at blomsterne vidst er ret giftige. Bare så du ved det til en anden gang :)
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tusind tak for tippet! Heldigvis er Kalle så glad for sin sut, at intet blev proppet i munden :D

      Slet