lørdag den 13. juli 2013

Boba viklen og en lækker sommer-mås!

Da jeg var gravid valgte vi at købe en vikle. Jeg synes at de er super smarte, men var faktisk lidt bange for at tage den i brug - tænk nu hvis ikke jeg fik bundet den ordenligt og mit stakkels lille barn faldt ud? Men i går skulle det være! Vi havde været en tur i biografen med mine små søskende og se grusomme mig 2 (en rigtig god film forresten, men jeg er også vild med 1'eren, nå men...) og imens passede min mor Kalle. Hold nu op hvor var han bare savnet, men sov sig igennem de to timer vi var væk fra ham :) Om aftenen gik min mor og jeg en tur og Kalle blev altså puttet i viklen og nøj hvor han da bare nød at være tæt og kom med de dejligste små baby-grynt. I dag skulle Jens og jeg på en tur til amager og lille Kalle kom igen i viklen. Trods varmen nød han det og blev ikke for varm - jeg nyder at have ham så tæt og jeg er virkelig glad for at jeg endelig fik taget den i brug, sådan én kan klart anbefales! :) Vi var væk i nogle timer og Kalle har bare været så rolig og lækker at have med ude - han er sådan et roligt og nemt barn, ih det er skønt!
sundhedsplejersken var her forleden og Kalle havde desværre ikke taget så meget på, som forventet (400g). Så hun foreslog os eventuelt at starte på en flaske hver aften. Vi skulle lige vende den et par gange, da jeg jo helst vil amme fuldt ud - desværre ser det bare ikke ud til at der er nok næring i min mælk, til at gøre vores lillefis mæt, øv! :( Men vi har indtil videre haft succes med at give ham et par flasker i løbet af dagen og hvor kan man bare mærke det på ham! Han er slet ikke så pjevset længere og sover så fint om natten, det er bare skønt! :) Kalle-fisen er begyndt at blive lagt ud på altanen og sove (øv uden have!) og han nyder det - at ligge i bar mås og sove er bare lige noget for ham :)
Nu får I lige lidt billedspam - jeg er simpelthen så dårlig til at vælge hvilke billeder af min dreng, som jeg synes bedst om - selvom de måske alle ligner hinanden, jeg er bare så forelsket 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar