søndag den 21. juli 2013

Drengebarnet, 1 måned

Hold da op, hvor blev tiden lige af?
Dagen i dag er blevet fejret med dovenskab i sengen - Kalle og jeg har rå-hygget; han har ligget på mit bryst og savlet og det har bare været lige hvad vi havde brug for! I morgen tager vi nemlig tilbage til København, så den sidste dag skal nydes! Den sidste måned med fisen er simpelthen gået så stærkt og til tider er det svært at følge med - dagene flyver af sted og engang imellem får man dårlig samvittighed over, at man rent faktisk har glemt at nyde dagen og "glemt" at udrette noget. Men Kalle stor-trives (virker det til!) og der er sket så meget med ham og der sker mere og mere, for hver dag der går.

Kalle 1 måned: 
- Han smiler mere og mere
- Han fokuserer og holder blikket fast kort tid ad gangen
- Han sover igennem
- Han spiser utrolig godt (æblet falder ikke langt fra stammen!)
- I går (d. 20/7) rullede han selv fra mave til ryg (hvilket kom meget bag på mig! Lige skubbe sig op med den ene arm, ryk med benet og bum, så kunne man da også det!)
- Han er glad for at ligge på maven og god til at holde hovedet selv
- Han elsker "sin" vikle
- Han er mere vågen og vil aktiveres og lege
- Han har fået mere personlighed: han er som sin mor stædig og virker til at have temperament
- Han er begyndt op mme, da der ikke er nok næring i min mælk
- Han er begyndt at gylpe, lidt mere end forældrene synes om
- Han har taget ca. 600g på og vokset ca. 6 cm, siden fødslen

Mor og far 1 måned: 
- Søvnunderskud
- Større og ubeskrivelig kærlighed (både til hinanden og til drengebarnet)
- Kan tage hinanden i at juble over drengebarnets afføring (flooot Kalle, stor dreng!)
- Vi ser helt nye sider af hinanden
- Savner drengebarnet, selvom han bare ligger og sover
- Har aldrig vasket så meget kogevask, som nu
- Kamera og mobil er fyldt med billeder og video af barnet
- At finde tid sig selv, er ikke lige til (og hvis man har tiden, vil man egentligt hellere tilbringe den med fisen)
- Pludselig at man virkelig følsom og kan faktisk græde over hvad som helst

Det er svært at beskrive hvad man som forældre erfarer og lære på en måned, men det er meget! Det er så stort at blive forældre og jeg tror at vi begge, har lært meget; både om os selv og om hinanden. Jeg synes at Jens er en super god far og han er virkelig god og kærlig og tager sin del af forælderrollen meget seriøst (lortebleer og natteroderi er han blevet mester i!). Jeg føler at jeg er blevet et helt nyt jeg, nu som mor. Pludselig handler det meste om ens barn og det der før syntes så vigtigt, betyder absolut ingenting! Man bekymre sig så meget om sin lille dreng og pludselig ser man altså verden med helt nye øjne - pludselig er der så meget larm over det hele, pludselig hører man babygråd man ikke hørte før (nå ja, naboen har så også en baby, aha!) og pludselig er man altså forælder og trådt ind i en helt ny verden - en verden med baby først! Selvom Kalle er en dygtig baby og sover igennem, bliver søvnen selvfølgelig afbrudt - han skal fodres omkring kl. 05-06 og ind imellem vågner man også, bare for at kigge på ham! Men trods træthed og manglende overskud, føles det så givende det der med at være mor, at man helt glemmer at man faktisk ikke har sovet i flere dage. Jeg kan stadig bare kigge på min lille baby og jeg behøver faktisk ikke lave andet - pludselig er en dag gået med at kigge på drengebarnet og hygge om ham!
Men her en måned er vi mere lykkelige end nogensinde før 
video

2 kommentarer:

  1. Suk, han er da også bare for dejlig altså <3 Det er så fantastisk en 'forandring' at gå fra at være to til tre - og pludselig oplever man bare kærlighed i en helt anden form end før :-) Hvor er jeg glad for at læse, at det går så godt - og vildt, at han allerede sover igennem og kan rulle! Begge dele er jo vildt tidligt ;-)Jeg er vild med billedet i midten - han ligner en skøn sovetryne :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er ret misundelig på at han sover igennem ;) Alvin er dog også ved at tage flere timer i træk om natten, så skal nok ikke klage.
    Og hvor er han dygtig sådan at trille allerede! Der er fart på ham Kalle!

    Og kan kun nikke genkendende til de meget fine ord om at gå fra at blive 2 til 3. Det er nu en del år siden og det er bare noget helt specielt. Det er ikke en lige så omvæltning at få nr. 2, men jeg blev stadig ramt af den totale kærlighed som ikke kan beskrives med ord.

    SvarSlet