lørdag den 17. august 2013

Et styks pyller-unge lånes bort - brok fra en træt mor!

Amen altså! Hvor er det dog hårdt disse dage - Kalle skriger, er utrøstelig og mor-syg! Han vil ikke ligge alene og sover meget uroligt og græder en del i sine vågne timer! Vi kan bare ikke finde ud af hvad der er galt! Vi mistænker det såkaldte "tigerspring", da han jo lige er rundet de 8 uger - men øv hvor er det altså hårdt! I dag har jeg en dag, hvor jeg bare ville ønske at jeg kunne låne ham ud (puha det lyder hårdt!) og tage en slapper og sove i 100 år. Det er gået så fint med min sygdom, men nu kan jeg virkelig mærke den - jeg har stort hårtab, feber, ømme led og trykken for brystet - jeg burde være urolig og tage en slapper og kræve hjælp, men jeg føler virkelig ikke at der er tid til det og i så fald, ville jeg føle mig som en fiasko. Jeg synes at vi har planer hele tiden, som jeg egentligt har lyst til at aflyse... det er bare ikke muligt og jeg er så bange for at skuffe folk. Lige for tiden må jeg dog være ærlig og sige, at jeg simpelthen intet magter, jeg er så træt! Kalle er dog ellers (stadig) en utrolig god og nem dreng, trods hans pyller-periode. Han er begyndt at smile bevidst og gør det ofte og elsker at man sidder og snakker med ham og synger for ham - så bliver smilet nærmest til grin og bum, pludselig glemmer man tudeture, feber og ømme led. Jeg har virkelig respekt for de mødre, som enten er alene med barnet, eller som har fået et kolikbarn (eller endnu værre - kolik og alenemor, puuuha!) - I er sgu helt igennem SEJE! Jeg tror at jeg ville dø - bare en lille smule - hvis jeg skulle stå alene med Kalle, når han har de ture og ikke havde en dejlig mand, til at tage over! Min mor stod alene med mig og hvor har jeg dog fået en hel ny respekt for hende - hun formåede at sende mig i institution kl. 06, have fuldtidsarbejde og samtidig have overskud til at være der 100% for mig, herre jemini! Vi mødre ka' sgu noget helt særligt!

1 kommentar:

  1. Søde Emilie.. Det er sgu okay at trænge til en pause. Jeg har min mor lige i nærheden, og jeg udnytter det OFTE! Bare det at hun kommer og underholder Theodor, mens jeg kan ligge lidt på sofaen og glo ligegyldigt tv. Det er guld!

    Men pas nu på dig selv! Mine led har været helt crazy den sidste månedstid, men det er vel også det eneste jeg døjer med lige pt. Og alt overskyggende træthed, selvfølgelig. ;-)
    Men jeg er sikker på at din søde mand hjælper alt det han kan! :-)

    Og hvor er Kalle altså bedårende!! :-)

    Knus Charite

    SvarSlet