søndag den 27. oktober 2013

Aaah, søndag

Har I husket at stille urene en time tilbage?
Herhjemme stod vi op kl. 06.50 (altså 07.50 i gammel tid) og det var bare helt perfekt. Jens blev selvfølgelig også kastet ud af sengen, da ungen havde skidt sig selv halvt op i nakken. Jeg stod op med det vildeste overskud - vaskede lidt op, havde planer om at bage boller og rigtig have en hygge morgen! Kalle-fisen skulle lægges kl. 09, men da kl. blev 08, kunne han simpelthen ikke mere. Han blev pakket og fik en god flaske og sov så 08.30 og sover stadig.

De sidste par dage med ny rytme er gået okay, vil jeg egentligt sige. Om morgenen har han fulgt det præcist, men har dog taget en god lur på 3 timer, i stedet for de egentligt 2. Om eftermiddagen har det så været lidt blandet - han holder sig vågen 3 timer efter sin lur, men vil ikke helt sove så længe og sover derfor kun en times tid og er slet ikke udhvilet. I går sov han 45 og Jens gik da en tur med ham og han fik lige 1½ mere, oven i hatten. Han blev så holdt vågen i 2½ time og putningen gik SÅ godt! Han var træt, men kom i bad, fik nattøj på, fik læst godnathistorie og fik sig så en god flaske. Han faldt i søvn og da jeg forsøgte at lægge ham, vågnede han og græd kort. Jeg lagde ham da på mit bryst og lod ham sove der og bum, 20 min efter kunne jeg lægge den lille pjevs i seng - hallelulja, det er sguda sejt!

...Nå men tilbage til det der overskud dér - det forsvandt altså hurtigt igen og nu sidder jeg så her, mens drengebarnet sover og Jens ser noget svensk tv om malerier (jaja, det kan man da også bruge søndag morgen på).
I dag har jeg lyst til at være kreativ - det er en af de dage, hvor jeg har lyst til at give hjemmet en makeover. Hvis det stod til mig, malede vi gulvene hvide i dag, for det har jeg ønsket mig længe!

Åh kender I det, hvor man bare kan se at jo ældre man bliver, desto mere minder man om sin mor? Det kan jeg! Hun får også alle mulige sindssyge ideer, på mærkelige tidspunkter og der er aldrig noget med at "det kan man altså ikke" - jo selvfølgelig kan man da det - alt er muligt! Jeg er vokset op med en mor, som er virkelig kreativ og som altid har haft en masse projekter i gang og hun kan simpelthen alting - så bygger vi da bare lige et lille hus i haven (som egentligt bare var tiltænkt legehus!) og så river vi da bare lige køkkenet ned og får et nyt-agtigt. Dér kan jeg kende hende i mig, jeg er på det punkt blevet min mor og jeg glæder mig helt åndssvagt til at Kalle bliver ældre og vi rigtigt kan være kreative og hygge sammen! :)

... Og godnat!

1 kommentar:

  1. Haha, jeg kender det godt - minder tiltider skrækkelig meget om min mor - især de år jeg var vikr i en børnehave, blev det ekstra tydeligt :p Så når jeg engang selv får børn, bliver det nok endnu værre (; Men pyt da også med det, hun er jo ganske fantastisk, hende min mor :D

    - Anne

    SvarSlet