Åh så blev vores lille elskling 1 år, sikke stor en dag!
Det sidste år har nok været det største, i hele mit (vores liv) - dét at få lov til at blive forældre og til og med, til verdens sejeste dreng!
Den første tid med et lille spædbarn, var helt fantastisk - hårdt, men godt! Det jeg husker tilbage på nu, som var hårdt, var de timer, hvor han bare ikke ville falde til ro og græd hjerteskærrende - det har nok været det allerværste! At man så gerne ville trøste, men at der bare intet var at gøre.
Og baby bummelum, hold nu op, hvor den dreng kunne skyde lange lorte af sted, haha!
Men hvor var det dog en fantastisk tid - man var (er) så forelsket i det lille barn, som man i kærlighed, havde skabt sammen. De første mange måneder, levede vi nærmest i en drøm, på en lyserød sky og alt var bare så dejligt. Man brugte meget tid på at lære sin baby at kende og gøre alt rigtigt og blive så ked af det, som man ikke kunne gøre rigtigt (f.eks. når baby græd og man faktisk intet kunne gøre).
Så kom tiden, hvor han pludselig var meget mere med - løftede hovedet, grinede og ikke længere var helt så spæd. Pludselig skulle han jo også begynde på mos og spiste så fint.
... Inden vi fik set os om, kunne han sørme også kravle og spise frikadeller og smide mad på gulvet.
Her 1 år efter, har vi været gennem det største, som livet kunne bringe vores vej. Jeg føler mig så beriget og pludselig synes ens fortid så ligegyldig - alt der betyder noget, er det man har skabt sammen, det som venter ude i fremtiden.
Vi er så stolte forældre og har været heldige at få så let et barn - han er altid glad og sygdom har han taget i stiv arm. Hele hans første år er bare gået så perfekt og vi glæder os så vanvittig meget, til at dele resten af livet med ham...
Åh vores Kalle-Kærlighed ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar