Stilhed på bloggen

Hej igen - længe siden.

Ja stilheden skyldes forskellige ting - Kalle er startet vuggestue, jeg har været møg dårlig og der har bare ikke været overskud til noget som helst, andet end Kalle og vuggestuestart.
I dag har jeg gudskelov en dag, uden de vilde smerter, men trætheden er stadig enorm. Kalle har fri idag og vi nyder dagen hjemme, eller dvs. mor her nyder det, Kalle keder sig!
For leden dag havde jeg en dag, hvor smerterne og udmattelsen var så enorm og noget jeg kun kan huske, fra da var dødelig syg. Jeg blev så bange og har spildt en masse tårer. Når jeg har det så skidt, er jeg så bange for pludselig at skulle forlade Kalle og Jens. Ja mine tanker har faktisk kredset en del, om at begynde medicin igen. For år tilbage, droppede jeg mit stærke kemo-medicin, da jeg konstant var syg og dårlig og vupti, pludselig fik jeg det meget meget bedre! Engang var jeg oppe på at få 22 piller om dagen og jeg tror bare ikke på at det kan være sundt! Derfor holder jeg ud, uden medicin, men hvis det pludselig bliver så alvorligt, at jeg ikke kan leve uden min medicin, vælger jeg selvfølgelig at starte igen.
Jeg er meget bekymret for fremtiden - jeg skal jo til at starte praktik d. 1. august og kan jeg mon det, som jeg har det nu? og hvad filan med fremtiden? Jeg er så uoverskuelig træt hele tiden og kan bare intet, fordi at jeg er så træt. Det er så møg frustrerende! Så for tiden tager jeg det meget afslappet og håber selvfølgelig fortsat at I vil læse med, til trods for perioder med stilhed :)

Kram herfra og nyd nu dagen :)