I fredags var jeg på besøg ved mit kommende praktiksted - det er møgstort og da jeg gik derfra, var jeg komplet overrumplet og meget overvældet over det hele. Lige nu tænker jeg faktisk, hvordan filan jeg skal klare mig igennem! De er 9 (Ja, hele 9!!!) vuggestuegrupper og ligeledes 9 børnehavegrupper + en skovbørnehave. Jeg skal dog kun være i et team og på én stue, hvilket gør tingene lidt mere overskuelige, hehe. Det virkede dog som et rigtig god sted og jeg glæder mig bare SÅ meget til at komme i gang igen - dog er jeg også åndssvagt nervøs og møg-nervøs for endnu et nederlag (det skal altså bare lykkes denne gang!). Jeg er jo på nedsat tid (25 timer), så det burde kunne lade sig gøre, selvom jeg har fået dage hvor jeg skal arbejde 7-8 timer to dage i træk - men de virkede super fleksible og jeg skulle selvfølgelig bare kontakte dem, hvis jeg skulle have ændret noget. Men efter alt det der er sket og livet med en kronisk sygdom, gør bare at jeg inderst inde slet ikke tror på mig selv - jeg har været væk fra studiet i 100 år nu og jeg kan da bare overhovedet ikke huske alle de teorier vi lærte i skolen og læringsmål, amen altså, sguda en by i Rusland!
Men børnene mødte mig med et smil og "se mig, se mig Emilie" og det varmer mit hjerte og jeg kan mærke at dette er 100% den rette vej for mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar