onsdag den 14. august 2013

Første dag med ny rytme

Halløj hvor vi hygger! Jeg prøver at skabe en rytme for den lille Kalle-fis og tilpasse dagligdagen til hans behov - indtil videre går det skide godt! Vores dag ser (forhåbentligt) sådan ud: 

Kl. 07/08: stå op, spise, skifte ble, gøre klar til dagen og lege
Kl. 08.30/09.30: Sove ude
Kl. 11.30/12.30: Spise, skifte ble og gøre klar til tur
Kl. 12.30/13.30: Gå tur 
Kl. 15: Spise, skifte ble og lege 
Kl. 16: Sove 
Kl. 18/19: Spise, skifte ble og lege 
Kl. 20: Spise og gøres klar til at natten 
Kl. 23: Spise 
Kl. 03: Spise 
Kl. 05.30: Spise 

Indtil videre er den blevet fulgt og vi har hoppet og danset til højt musik! Kalle fisen faldt i søvn i mine arme, midt i dansen! Han blev puttet udenfor, men efter en halv time var han ikke helt tilfreds (vi har pt meget bygge-arbejde, så her larmer!) og han kom derfor ind til lidt dans og sover nu så sødt på mit bryst. Mor her er tisse træt og trænger til et krus kaffe (dog er jeg begyndt på koffeinfri, så det er jo ikke fordi at det giver så meget;)) og lidt mad. Kalle-fisen var temmelig urolig mellem 03 og 07, så jeg tror at han trænger til en ordenlig lur i dag og jeg lader ham sove, så længe han nu kan - åh det lille myr, han er så elsket!

mandag den 12. august 2013

Enden på fars barsel og starten på en ny hverdag

I dag starter Jens skole og barslen er for hans vedkommende nu slut. Vi var så heldige at han havde 4 ugers ferie og 2 ugers barsel, så han har været en stor del af Kalles start. Nu er han så i skole - men har heldigvis tidligt fri hver dag - så han skal ikke savne os så længe, hihi ;) Nu hvor hverdagen er begyndt igen, vil vi prøve at indføre en daglig rytme og dette tror jeg også vil gavne mig meget, så jeg ikke keder mig alt for meget alene med lillefisen. I dag er dagen dog startet stille ud - lillefisen sov ude fra kl. 08.30-10, vågnede og ville have lidt mad og lege og nu sover han så igen! så mor her har haft tid til at ordne lidt til dåben og fået ryddet lidt op. jeg glæder mig faktisk meget til denne tid med Kalle og det er dejligt at få hverdagen til at køre igen. I morgen skal vi i mødregruppe og det glæder vi også virkelig til! :)

Billedspam af min meget lækre dreng:

torsdag den 8. august 2013

Godnat Emilie!

Typisk! Mit drengebarn sover disse dage eksemplarisk og han er bare så skøn og dejlig! Men nu kan mor her så slet slet ikke sove, selvom jeg virkelig burde og samle sammen til noget af det der overskud! Jeg vågner tidligt og tripper efter at min dreng skal vågne! I nat fik jeg 4 timer, jeg er træt, men kan ikke sove. Nu er jeg så gået i gang med at lave invitationer til barnedåben, mens GO'morgen Danmark kører i baggrunden. Snork ;)

onsdag den 7. august 2013

Mini-ferie i Nordsjælland

Kalle og jeg er taget til Nordsjælland for at besøge mine forældre og søskende. Jens blev hjemme og får sovet ud og slappet af, da hans barsel slutter mandag og han vidst har brug for lidt afslapning inden da! I dag var så dagen, hvor jeg ene og alene skulle på en længere tur med Kalle. trods en små-pylret dreng, gik det bare SÅ fint - han er bare så dejlig, nem og lækker og jeg var faktisk lidt stolt af mig selv :)
Kalle og jeg tog ud og hentede mine søskende efter skole (dog ville lillebror ikke med hjem, da rollespillet trak mere i ham ;)) - de blev ellevilde og mægtig glade for at se os! Så hjemad gik vi 3 og da vi slog et smut om købmanden, kom min bror alligevel cyklende med 2 af sine venner og alle fik vi en is i varmen. Efter vi ankom har mormor - med stor glæde - passet Kalle og jeg har derfor fået lidt Emilie-tid og det var tiltrængt! Min mor er super kreativ og har hæklet en masse fint til Kalle og vi glæder os til at tage det i brug :) 

tøserne matcher ;) (lillesøster og mig)

Lillebror og bedste-vennen nyder at have Kalle på besøg

Tandlægebesøg

Jeg er en af dem som ville rende til tandlæge i tide og utide, hvis økonomien ellers var til det - jeg elsker at være til tændlæge, ja underligt det er det! Nå, men efter at have levet med bolchekind i et godt stykke tid, var det vidst endelig tid til det tandlægebesøg... og rigtigt nok, visdomstanden drillede - et styks betændt tand/tandkød og ud skulle tanden. Med et lå jeg der i sommervarmen med tusind instrumenter i munden og prøvede at mumle mig frem til "herre gud, det er pisse ubehageligt". Jeg var forbi en tandlæge, som jeg endnu ikke har besøgt (jeg har været KBH rundt, i jagt efter den perfekte bisselæge!). Denne gang var jeg så forbi "tandlægerne på frederiksberg" og det er nok en af de bedste klinikker jeg har været forbi - behandling var så god og da tandlægen blærede sig med at være en af landets bedste til at rive tænder ud - smertefrit vel og mærke - troede jeg ham ikke. Men rigtigt nok, jeg mærkede intet (kun pengepungen smerter nu). Men her dagen derpå er alle mine smerter næsten forsvundet og jeg er lykkelig for endelig at være kommet af med tanden! :)

tirsdag den 6. august 2013

Sanglege

I går tog Jens og jeg bogen "leg med din baby" i brug og lavede lidt sangleje med Kalle-fisen - om han nød det aner jeg ikke, det er jo ikke fordi hans far og jeg er ejer af skønsang ;) Men vi hyggede os med det! Jeg er faktisk vild med at synge, selvom jeg ikke er skide god til det. Da min søster var lille, elskede vi at gå og synge - hvor som helst og det var bare noget så hyggeligt! Dette gør jeg så også med Kalle og en dag skal han nok blive træt af det, men indtil videre nyder vi (jeg) at han kan holde det ud.

I dag var jeg så så heldig at finde et super tip inde på denne blog og dette vil jeg nu dele med jer!
Der findes denne app, sanglege - børnesange med fagter, så her kan man altså både lære teksten OG fagterne, hvis man som jeg ikke lige husker tilbage til ens egen børnehavetid. Jeg har hentet app'en og glæder mig nu mægtigt til at Kalle bliver lidt ældre og vi kan tage den i brug - indtil da vil jeg selv kaste mig ud i at lære sangene og fagterne!
God fornøjelse til jer! ;)

mandag den 5. august 2013

Hey, I got my new shoes on...

Jeg er herre glad - jeg har nemlig fået sko af min kærestemand! Så nu skal jeg ud og danse natten lang, i de fine nye! 

søndag den 4. august 2013

Det skønne Sverige :)

Så er vi hjemme efter en herlig ferie i sverige. Det var nogle utrolig dejlige dage, hvor bedsteforældrene fik lov til at lære Kalle at kende og mor og far kunne slappe lidt af. Dog kan det mærkes at man er væk hjemmefra og trætheden melder sig på en helt anden måde, så mor og far var vidst lidt i søvnunderskud. Men vi nød alle de dejlige dage sammen og glæder os til endnu engang at vende næsen mod Sverige :) På hjemturen var Kalle bare noget så skøn og nem, som altid - ingen problemer har han med at køre i tog i 2,5 time! Elsker det lille myr! Hans pyllerperiode er også ovre (endelig) og endnu engang kan vi virkelig nyde vores glade lille dreng, som bare vokser alt alt for hurtigt (tykke baby-dreng) ♥