I går var familien Ejlsborg Nilsson på tur. Vi stod tidligt op og tog til Ej sikke lej lagersalg i Nørrebrohallen. Der er lagersalg fra lørdag-mandag og priserne er ganske fine :) Vi fandt et par lækre sager til fisen (jeg kunne have købt meget mere!). Jens hadede det selvfølgelig og brokkede sig lidt over det hele, som han sagde "Hvis helvede findes, så er det her - ej sikke lej lagersalg" - kvinder der stressende jager rundt i en hal, på jagt efter massevis af klæder til deres yngel. Vi så sågar en dame, som smækkede baby op på bordet, med albuen holdt hun numsen, tog billede med mobil og med den anden hånd kiggede hun tøj... hold nu op, det er multitasking uden lige, haha! Efter lagersalget satte vi os ved den røde plads og Kalle-fisen fik lidt mad - normalt får han jo bryst, men jeg ville helst ikke sidde og flashe der midt på Nørrebro. Vi gik en hyggelig tur hjem og Jens fik taget nogle gode billeder af en gammel bygning, som vi synes er meget interessant og aftenen blev sluttet af med en omgang jule-grød ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar