Kalle-fisen - nu hele 3 måneder!

Jamen herre jemini, hvor bliver tiden af? Vores søn er nu hele 3 måneder og kan pludselig en masse!

Kalle 3 måneder: 
- Smiler stort og griner med lyd
- Pludrer højt
- Står og hopper på sine stærke små ben
- Griber fat om ting og bliver bedre og bedre til at have et mål og få koordineret hænderne, så de griber fat om det han ønsker
- Finder farver og mønstre vældig interessante
- Er blevet meget bedre til at trille fra mave til ryg og vi øver os i at trille fra ryg til mave
- Er vild med sang og musik (især "jeg er en papegøje")
- Legetøj er pludselig meget spændende
- Holder hovedet fint og kan nu holde det længe oppe
- Han er blevet så nysgerrig og skal have alt med og har næsten ikke tid til at sove
- Han laver små spytbobler
- Han er begyndt at opdage sine fødder
- Han vejer næsten 7 kg og er ca. 62 cm lang
- Han kigger nysgerrigt i spejlet og smiler stort, når han får øje på mor eller sig selv
- Hans søvnrytme har ændret sig en smule - nu sover han somme tider igennem, eller vågner mellem 03.30-05 og igen mellem 05-06.30
- Han elsker sine fingre og de bliver godt og grundigt suttet på
- Han er ikke meget for at ligge ned og hiver sig op i armene og vil mægtig gerne helt op at stå
- Han møver sig frem ad med numse og ben

Mor og far 3 måneder: 
- Mor kan mærke til sygdommen og er meget træt (udmattet), men glad for sin lille skat!
- Far har heldigvis flere fridage på studiet, så han har tid til at hygge hjemme
- Nogle dage er selvfølgelig hårdere end andre

Tja, jeg må ærligt indrømme at jeg føler det hele sejler lidt denne tid - hjemmet roder lidt oftere, Kalle får lov til at sove lidt længere (vi står som regel op mellem 07-08) og der er ikke lige så mange aktiviteter og lege, som for en måned siden. Jeg har SÅ dårlig samvittighed, men jeg er simpelthen så træt og udmattet. Normalt kan man jo tage sig en lur og bum, så er man frisk igen - sådan er det desværre ikke med lupus - når først man har ramt bunden, er det virkelig virkelig svært at komme op igen! Jeg føler at jeg kunne sove til evig tid og er lidt træt af at vågne op med ømme led og bare ikke have noget overskud til noget som helst. Jeg føler mig som verdens dårligste mor, når jeg tænker "sov kalle" bare en time mere, giver ham sutten og lader ham sove til kl. 10. Jeg burder (åh ordet burde, man burde sgu så meget!) kunne tage mig sammen og lige have det sidste overskud til at være springfuld af energi og en total overskuds-agtig mor, men ak nej. Selvfølgelig er der tid (overskud) til leg og aktivering, det er bare slet ikke i samme grad som før. Far er ikke helt god til at hjælpe med at overholde drengebarnets rytme og få hygget/aktiveret ham i løbet af dagen. Men sådan tror jeg nu at alle mænd er - i starten er det jo nok mor, som kender barnet bedst. Men bortset fra den altoverskyggende træthed, har vi det virkelig godt - Jens og jeg er smaskforelsket - både i hinanden og i vores dejlige lille dreng, som vokser og pludselig er så stor, så stor ♥