tirsdag den 10. december 2013
5 måneders vaccine
Vores lillefis blev vaccineret i går og han tog det faktisk rigtig pænt - græd et stykke tid, men var ved godt mod og humøret var - efter en lur - helt i top! Han er ganske fin; vejer 8,8 kg og er 69 cm lang. Det eneste minus er, at hans baghovede desværre er lidt fladt, men det kan endnu nå at blive rettet op, heldigvis! Som aftenen gik, fik det lille myr det bare værre og værre - han var utrolig slap, men smilende! Pludselig blev han bare rigtig ked af det og træt, så han blev lagt og faldt hurtigt i søvn. Noget tid efter, hører jeg at han laver lyde og jeg kan bare høre at det ikke er gylp og farer derind, hvor min lille skat, ligger og sejler i bræk! Vi får ordnet ham og sengen og han bliver puttet i min favn og er stadig i godt humør. Jeg ligger mig ind i sengen med ham og putter, til han igen falder i søvn. Han vågner dog en times tid efter og er klart præget af smerter. Efter en børnepanodil, falder han til ro igen. Igennem natten har han været vågen et par gange og været ret pjevs- og er det stadig i dag. Han fik endnu en panodil her til morgen og sover nu, dog sover han slet ikke tungt! Åh det var altså hårdt at se sin lille skat, have det så dårligt! :(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar