Halli hallo, i går bestod min seje kæreste eksamen, med et smukt 7-tal og har oven i købet, fået sig en praktikplads (bum!). Vi har været så urolige, da min barsel slutter i maj og da jeg først starter skole i august, var det ret afgørende, at han fik en praktikplads - så nu er økonomien og Jens' uddannelse reddet, kæmpe jubelråb!
Søvnen går det også lidt bedre med, synes jeg! Han vågner ikke længere hver time, men kan sove liiidt længere tid ad gangen. Han havde jo fået for vane, at blive puttet og sove sødt i en times tid (Jens og jeg var faktisk begyndt at lave væddemål om hvornår frikadellen ville vågne!), for så at vågne og være smadder frisk og klar på leg resten af aftenen- og natten, snooork! Men i går skete der et mirakel - han blev lagt 19.30 og ved I hvad? Han sov, ja han blev faktisk i drømmeland og mor og far her kunne få set en film og få lidt alene-tid, uden babydrengen. Det var virkelig tiltrængt! I nat vågnede han så kl. 01 og fik mad og pludselig var han sulten igen, jeg tænkte "ej Kalleee, du har lige fået mad", kiggede på uret og bum, så var kl. altså blevet 03.30! Omkring kl. 07 vågnede han og lå i sin nye seje seng og pludrede og larmede, så nu kunne mor og far altså godt stå op! Han er begyndt at hæve sine små ben, for så at slå dem hårdt ned på madrassen, det er bare sååå sjovt, åbenbart! Der er sket så ufattelig meget med hans udvikling den sidste måned, I guder han snakker og siger sjove lyde og er virkelig godt med nu. Det er simpelthen så hyggeligt :)
I dag tager vi til julehygge med mødregruppen, da det er sidste møde, inden jul og nytår!
Kan I nu have en dejlig dag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar