torsdag den 18. september 2014

Svar på nyrebiopsien

Som I måske har læst, har jeg jo fået foretaget en nyrebiopsi, da lægerne havde mistanke til at min lupus på nyrerne også var forværret, eftersom alt andet tydede på et udbrud. I dag fik jeg så svar på prøverne!! Jeg har gået og været så nervøs og da jeg skulle vente en hel time inden lægen havde tid, nåede jeg altså at få koldsved, bliver åndssvagt svimmel og var ved at græde i lårtykke stråler.
Men da jeg kom ind til lettere forvirret (dog rigtig sød) læge, fik jeg verdens bedste nyhed - jeg har stadig dårlige nyrer, men der har ingen ændring været de sidste par år. I kan tro at jeg græd af glæde - jeg er noget så lykkelig! Derudover havde de også ændring min medicinering således at vi nu også må få endnu et barn, når vi føler for det. Både Jens og jeg er så lettede og meget glade. Jeg har jo længe været imod al medicin, men denne gang må jeg bøje mig og så er det altså rigtig rart, at det er noget som ikke er nær så stærkt, som det medicin jeg skulle have haft, hvis der var udsving på nyrerne.
Så nu vil min kære kærestemand og jeg ud og fejre en dejlig nyhed og senere hente vores højtelskede lillerøv og give ham en masse kys og prise os lykkelige for det dejlige liv!

onsdag den 17. september 2014

Kalles vintergarderobe


Så er ungen næsten klar til sin første rigtige vinter ude i sneen! Vi har fået købt ind til sovegarderoben, så han er total klar til lur ude i kulden, nede i vuggeren! Til hans dåb fik vi verdens lækreste uldtæppe, som han selvfølgelig også skal have med derned, når den tid kommer!
Derudover er han klar med lækker lækker flyverdragt - igen i år en ver de terre og igen genbrug. Skoene er fra Arauto Rap og selvfølgelig til en mega bred fod (Kalle har været umulig at finde sko til). Igen i år har vi købt uldfutter og uldluffer fra Joha, da vi var ekstrem glade for det sidste vinter. En uldtrøje har vi faktisk også købt. Nu mangler vi altså nogle rigtige vanter til udeleg og uldstrømper og så er vi vidst næsten klar :)
Vi har købt en masse billige uldbodyer over Bilkas hjemmeside (skriver jeg indlæg om snarest!).
Klar parat - VINTER!  

Selvstændighedsfasen

Hallo, var det ikke noget som først skulle komme, når ungen rundede de 2 år? Nå men vores lille røvbanan er altså bare sin egen lille herre i en alder af 15 måneder!
Han er begyndt at blive stiktosset under maden, hvis ikke han selv må spise og ja så vender han sig da bare om og vil slet ikke have mad, næh du, så er man bare hr. sur citron! Men det er vel ganske forståeligt at ungen søger grænse og ønsker selv at udforske og i sidste ende er det jo også møg godt for hans motoriske udvikling. Men når kl. er 17.30 og ungen er åndssvagt træt, intet vil og kaster mad ud over det hele, er det liiidt svært at lade ham gøre det hele selv (dette scenarie er dog en sjældenhed). Kalle er faktisk blevet rigtig god til at spise selv - både med gaffel og ske og jeg er sgu ganske imponeret over hvad der er sket med ham, på så kort tid. Han klarer jo så mange ting selv og vil selv.
Nogle ting kan man altså bare ikke selv og øv hvor er det bare træls, når man herre gerne vil være med til at skære løg og mor altså siger nej!
I dag fik vi tilsendt en super god video fra Kalles vuggestue - en video som de engang imellem sender ud, for at minde os forældre om, at barnet altså godt selv kan (og vil!). Der er intet mere irriterende at se et næsten skolebarn, som bare sidder lad på bænken og venter på at mor og far fikser selv de mindste ting for dem.
Det fik mig helt klart til at tænke, at vi bliver nødt til at inddrage Kalle meget mere og selv lade ham prøve. Vi er allerede gode til at inddrage ham i det daglige og han nyder det, men det kan helt klart blive bedre - især nu når han bare er så skide stædig og alligevel vil det hele selv!

tirsdag den 9. september 2014

Hov, jeg glemte da lige at jeg var syg - indlæggelsen

Nå! Jeg klarede den første måned ved mit dejlige praktiksted. Jeg havde et mål - jeg ville klare den første måned uden fravær! Jeg kæmpede mig igennem den sidste uge, da jeg godt kunne mærke at min krop ikke længere kunne følge med. Det startede selvfølgelig med ømme led og feber. Pludselig begyndte jeg at få lidt udslæt og meget hurtigt havde det jeg troede var uren hud, altså udviklet sig til det typiske sommerfugleudslæt. Mit ansigt var meget hævet, brændte, kløede og var utrolig rødt! Eftersom at det var 8 år siden jeg sidst havde lupus i huden, vidste jeg slet ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg ringede ind til sengeafsnittet på riget og jeg skulle selvfølgelig komme med det samme!
Da jeg ankom kunne de selvfølgelig godt se hvad der var i gære - ingen tvivl, aktivitet i sygdommen. Amen come oooon, tænkte jeg! Èn måned i den virkelige verden og så skal jeg igen ned med nakken. Jeg fik taget en masse prøver, som selvfølgelig viste antistoffer og alt for eget protein i urin. Så nu er jeg indlagt på 2. uge og skal have foretaget nyrebiopsi på torsdag. Derudover bliver jeg jo så igen proppet med medicin - denne gang prednison og plaquenil. Jeg er dog ret glad for den beslutning, da medicinen virker og jeg har det okay igen.
Nu er der selvfølgelig igen tanker omkring uddannelse og fremtiden. Denne gang har jeg de bedste betingelser for at fuldføre - jeg er på 25 timer ugentligt, jeg får medicin og jeg er på revalidering. Men alligevel synes det ikke som om at kroppen kan følge med - udbruddet synes i hvert fald at være stress-relateret. Det er simpelthen så træls at løbe hovedet mod muren konstant, for hold nu kæft hvor jeg kæmper! Jeg vil så gerne bevise at jeg kan og at jeg kan få lov til at lave det jeg elsker. Jeg er så bange for at mit elskede praktiksted pludselig ændre mening og at de alligevel ikke kan have mig de resterende 5 måneder.
Men jeg har kæmpet mig igennem den første måned - også de dage hvor mine led føltes så tunge og ømme og feberen var højst. Jeg vil det her! Jeg satser på at være tilbage mandag - efter 2 ugers indlæggelse - og give den hele armen og vise at jeg er det værd og forhåbentligt undgå mere fravær.
Øv hvor jeg savner dengang, hvor alt var så lige til...

lørdag den 23. august 2014

Kalle 14 måneder

Kalle 14 måneder
- Kan et par sange med fagter til
- Kan sige; Ja, Nej, Hej, Vov vov, Ad, Hov, Det (hvad er det)
- Kan løbe
- Finder selv en bog og kommer hen og vil læse
- Elsker sin vuggestue
- Elsker lego
- Elsker hunde og heste
- Kan næsten selv spise og drikke af kop
- Har seks tænder
- Kan selv lukke velcro på sine sko

torsdag den 21. august 2014

Overvejelser om at flytte bloggen

Nå nu har jeg altså brug for jeres hjælp, så skynd jer at kommentere! :)

Jeg har længe tænkt om jeg skal bliver her på blogspot, eller om jeg skal flytte bloggen til bloggersdelight - hvad har I af erfaringer?

De dage...

Hvor jeg først møder kl. 12, har jeg mulighed for at holde Kalle hjemme, så han kan få en lille lur og spise frokost med mig. Det er simpelthen SÅ hyggeligt og så skønt at vi har så fantastisk en vuggestue, som siger god for at han kommer meget senere - de synes at det er så fedt og så vigtigt at man bruger al den tid man har, med sine børn... og jeg er enig! Jeg savner sådan Kalle. Det er så åndssvagt at være på børn og kramme, lege, læse og hygge med børn en hel dag, uden at kunne gøre det med sin egen søn, som jo faktisk er den man allerhelst vil lege med dagen lang!
Men Kalle elsker sin vuggestue og råhygger sig og vil aldrig med hjem og jeg elsker jo mit job. Så når vi har disse hygge formiddage nyder vi det! Lige nu ligger det smukke barn og sover, jeg har lavet øllebrød (ja vi skal rigtig smæske os!) og nyder lige den friske "efterårs"brise - halløj hvor er vejret lækkert i dag!
Kan I nu alle sammen have en fantastisk dag :)

søndag den 17. august 2014

30 års - date med manden min

Jens fyldte i fredags hele 30 år. Af en eller anden sindssyg grund hader manden fødselsdage - i år mest af alt fordi han blev 30 og efter hans mening, altså nærmede sig de 40 år. Så intet ville han holde - fredag foregik altså meget stille bare Kalle, Jens og jeg.
Lørdag aften stod dog på date - bare Jens og jeg. Dog skulle vi lige mødes med Sverige (Jens far og kone), da de skulle på ferie i 2 måneder.
Om aftenen gjorde vi os altså fine og tog ud spise på WokiToki på Frederiksberg (hvilket VIRKELIG kan anbefales - billig og virkelig god mad!) og senere fik vi lækre drinks på Vesterbro. Vi gik den lange tur hjem, fik os nogle gode snakke, sov længe søndag og spiste lækker morgenmad - hurra for børnefri!

Dog smækkede jeg et par læderbukser på i stedet ;)

Åh gud hvor jeg dog elsker ham her!!! 

Den svære beslutning

Ja, jeg har jo længe gået med smerter, udmattelse og ja altså været rigtig rigtig skidt!
Jeg har vendt og drejet det længe og haft lange snakke med Jens omkring mine tanker og muligheder.
Efter et besøg ved min behandler på riget, besluttede jeg mig endeligt for at påbegynde medicinering igen. Dette var dog ikke en nem beslutning! For 3 år siden tog jeg den beslutning, at stoppe al medicinering, da jeg var så syg hele tiden. Jeg fik en stærk form for kemomedicin og var konstant syg og dårlig. Da jeg stoppede med at tage mine piller, fik jeg det langsomt bedre og kunne i næsten 3 år, leve et mere holdbart liv.

Her efter Kalles fødsel og barsel, måtte jeg dog indse at jeg var ved at blive syg igen - træthed, ulidelig ledsmerter, feber og søvnløse nætter var pludselig blevet hverdag igen. Så jeg måtte altså gøre noget - skulle jeg lægge stædigheden fra mig og vælge medicin? Eller skulle jeg fortsætte uden og måske faktisk blive så syg at jeg hverken kunne starte studie eller være der for min søn? Jeg traf altså det valg at starte på medicin igen. Jeg fik en indsprøjtning med prednisolon og herefter er jeg så begyndt på noget som hedder plaquenil, som også bruges mod malaria. Denne form skulle være en del mildere end det jeg fik for år tilbage og indtil videre har jeg kun oplevet kvalme. Nu hvor indsprøjtningen ikke længere har nogen effekt (den tager lige toppen af sygdommen og dæmper symptomerne i 14 dages tid), kan jeg godt mærke en smule til sygdommen, men heldigvis slet ikke i samme grad som før!

Jeg er ikke lykkelig over beslutningen om at starte på medicin, men jeg gør det for min familie og for at jeg kan fuldføre drømmestudiet og komme videre i mit liv.

Status på praktikstart

Halli halløjsa, det er længe siden!

Jeg er jo startet praktik i børnehave og det går altså bare skide godt! Jeg har nu været der 14 dage - på nedsat tid altså - og det går hamrende godt! Jeg er bare på og ELSKER at være tilbage i faget. Når jeg har fri har jeg stadig lidt overskud til at være der for Kalle og få en god aften med min familie, selvom jeg er meget træt. Når jeg en sjælden gang har en arbejdsdag på 6 timer, er jeg dog desværre ramt af feber og ledsmerter, men disse dage er der heldigvis få af :) Det er bare så dejligt og det vi virkelig havde frygtet, har bare vist sig at fungere skide godt! Jeg tæller dog dage, uger og måneder, til praktikken er slut - ikke fordi at jeg ikke kan lide det (for jeg elsker det!), men fordi at jeg er så fandens bange for at mislykkes igen og få endnu et nederlag. Så for hver måned jeg kan lægge bag mig, er jeg et skridt nærmere målet :)
Jeg er kommet i en børnehave, som er ekstrem stor og man arbejder i teams - dette er utrolig spændende og det er bare så søde børn og kollegaer, så jeg nyder at være der og stemningen er god :)
Min klasse på studiet er altså også bare guld værd! Jeg glæder mig hver gang jeg skal af sted og nyder at være en del af klassen lidt endnu - det er så fedt at være ude blandt jævnaldrene og ikke bare med børn dagen lang, høhø!

Nå men en lille update - så det går altså fedt fedt! :)

lørdag den 2. august 2014

onsdag den 30. juli 2014

Kalles fødselsdag - for næsten hele familien ;) (billedspam!!)

Et forsinket indlæg om Kalles 2. fødselsdag - på selve dagen var han jo ramt af skoldkopper og derfor blev det kun lige for få mennesker. Så vi tog revanche og holdt en rigtig stor og hyggelig 1 års - han blev møg forkælet og nød virkelig dagen (selvom det nærmede sig de 30 grader og var aaalt for varmt!)

Kalle har været ved "frisør-mor"

Hold nu kæft hvor lød det egentligt cheesy, "frisør-mor", håhå.
Nå men vores lille elskling er altså blevet klippet! Ungens hår hang i lange krøllede tjavser (hvilket egentligt var skide sødt, men også MEGET varmt!) og han trængte altså til en klipning. Så da drengen ramte træthedens mur og var godt mæt, tog jeg chancen og trimmede lidt af de fine lyse lokker og se lige engang - meget stolt og meget lækker nyklippet unge!

Min lækre røvbanan

Jeg elsker den her fyr - hvor kær er han ikke lige?
Vi fik lige et par gode skud, inden lækkerrøven skulle i vuggestue :)

torsdag den 24. juli 2014

Hvad lupus gør ved kroppen i varmen

I andre nyder sikkert solen - halløj det er skønt!
Og mens I gør det, lider nogle kroniske syge, som jeg.

Dage hvor temperaturen topper, føles jeg døden nær. Det som engang føles som mine ben, er blevet erstattet af store tunge cementblokke - hver skridt jeg tager, er så smertefuldt og det føles som om at disse tunge blokke flækkes og smadres i tusinde stykker... For ikke at snakke om mine fingre - hvem fanden erstattede lige mine lange tynge klaverfingre, med nettos kæmpe oste pøller (hvilke faktisk er ret gode!)?! Min hud sprænges og dét at bukke en finger, føles som en uovervindelig kamp.
Denne sommer er jeg særlig påvirket af solen - mine øjne svier, jeg får hovedpine og er virkelig generet... og trætheden, åh trætheden som ingen ende vil tage! Jeg kunne sove dagen væk. Min krop føles som en krop på 100 - en krop som har levet et langt liv, men sidst jeg tjekkede var jeg altså kun 26!  Og ak ja, smerterne(!), som ingen ende vil tage - trykken for brystet, smerter ved lunger og jeg kunne blive ved.
For os med lupus, er sommer og vinter det værste og engang imellem ikke til at holde ud - derfor foretrækker jeg faktisk at holde mig indendøre, selvom dette er røvkedelig og ret så umuligt, når man har en legesyg knægt med krudt i røven og samtidig er ved at uddanne sig til pædagog.