Det er lige hvad jeg gør, jeg keeeder mig som sygemeldt! Jeg ved selvfølgelig godt at det er for det bedste, men jeg savner sådan at være i gang og lave noget, som jeg er rigtig glad for! Jeg savner arbejdet med børn og det skær i mit hjerte, at jeg muligvis må opgive drømmen om at blive pædagog efter endt barsel. Hver dag står jeg op til et tankemylder - hvad skal jeg nu? hvilken uddannelse kan tilpasses min sygdom? Jeg synes sgu at det er barsk! Jeg kan ikke lade være med at føle mig som en uduelig taber og kan klart mærke at det påvirke mit humør. Jeg brænder virkelig for at gøre karriere, lave noget stort - noget jeg er glad for, videreuddanne mig og skabe et godt liv for mig og min familie. Jeg er træt af at hver en øre skal vendes for at få det hele til at fungere! Jeg vil så gerne kunne slæbe det tunge læs og være nyttig, men desværre arbejder min krop imod mig. Det er frustrerende. Jeg føler at jeg må opgive en masse drømme, fordi at jeg er syg. Jeg savner følelsen af at jeg i min krop kan mærke at jeg virkelig er produktiv, har knoklet og virkelig præsterer! Men ak, sådan er tingene ikke længere, engang imellem er det bare svært at acceptere og sådan nogle dage har jeg pt. Jeg ville ønske at jeg kunne drømme mig til en rask krop og det liv, som jeg så brændende ønsker :)
Nå men jeg har siddet og kigget lidt på hvad der er af muligheder for gravide i København og har fundet noget holdtræning for gravide, som jeg stærkt overvejer at starte på. Jeg tror at det ville være super godt for mig at komme ud blandt andre gravide og få tæsket min krop lidt igennem ;)
http://familieskolen.dk/foer-foedsel/dofoholdvisning?kategori=i-form-for-gravide&hold=31510 - Det lyder sguda skide godt, gør det ik' også?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar