Det går...

Ja, jeg synes sgu at det køre og det gør mig glad! Jeg får ikke skrevet så meget på bloggen, fordi at jeg virkelig bare nyder tiden! Kalle er inde i en super rutine og det er bare så dejligt, når man føler at det lykkes og at man sejrer som mor! Vi er også kommet i den her super mødregruppe og det er virkelig meget bedre end forventet - det er så dejligt at kunne dele alt om baby og til og med lære en masse! Jeg har så småt lært at acceptere at hjemmet ikke længere ligner en million og at man ikke selv altid kan se fin ud og at overskuddet bare ikke er der - men tiden med Kalle er det hele værd! Jeg synes også at jeg får et meget tættere bånd til ham den lille, ved at gå hjemme med ham alene. Jeg er så tosset at jeg bruger mange af de timer, hvor jeg egentligt burde sover, på at ligge og stirre på mit drengebarn, mens han sover - jeg er SÅ forelsket og jeg synes at han bliver smukkere og smukkere for hver dag. Dog kan jeg mærke sygdommen huserer i min krop og det skræmmer mig ærlig talt. Jeg prøver at holde det lidt for mig selv, for ikke at skræmme Jens og prøver så vidt muligt at være der for mine to drenge. Men jeg kan virkelig mærke smerten - i led i sær, den overvældende træthed og smerter/trykken for brystet. Jeg er faktisk lidt bange, men prøver at slå tankerne hen. Jeg skal til tjek her sidst i september, så jeg håber at jeg får svar på hvordan det hele ser ud med mine prøver :) Ellers er vi glade og tilfredse herhjemme og elsker livet med vores dejlige dreng! :)