Bekendelser fra en træt mor

Kalle, sov! Drengebarnet var vågen en gang i timen i nat og fra kl. 05.30, lå ungen og pludrede lystigt. 06.30 stod vi op og jeg var mere end udmattet! Jeg føler mig som verdens dårligste mor i dag. Vi stod op, fik tøj på og lavede absolut intet. Jeg placerede ungen i min favn i sofaen og her lå vi. Om han ville sove? næh! Få "ord" blev vekslet mellem os. Endelig faldt drengen i søvn, jeg tænkte yay og skulle da lige instagram' min dejlige søn, som endelig sov - og det bed mig så lige i røven; ungen vågnede igen og smilede lystigt "hej hej mor, skal vi lege?" Neeeej Kalle, soooov! Efter lidt tid blev han klart nok mere irritabel og jeg besluttede mig for at trille en tur med vognen. Han faldt i søvn, for så at vågne et kvarter senere! Han lå blot og kiggede, indtil han ikke gad det mere og begyndte at skrige af sine lungers fulde kraft. Ja, han græd sig faktisk i søvn på vejen hjem, mens mor her desperat ledte efter brosten som kunne vugge vognen. Hold nu op, hvor føler jeg mig bare som en ringe mor i dag. Jeg har intet overskud tilbage og tudet mindst seks gange - ja og så dér midt på gaden på Frederiksberg - så hvis du så en frustreret mor, med tårene trillende ned ad kinderne, ja så var det nok mig. Ad hvor føler jeg mig altså ussel - jeg er sååååå træææt, med endnu mere træt på! Udover det er vi jo stadig snottede herhjemme, så det gør sgu ikke sagen meget bedre. Amen altså...