Dagen i dag er helt særligt for os. Da skrev jeg mit første indlæg her og Jens og jeg fandt ud af at vi ventede os en lille dejlig fis. Tænk engang; et helt år er gået, siden jeg stod der en tidlig morgen, med en meget utydelig teststreg. Jeg kan huske at jeg meget forvirret farede ind til jens, som lå og sov og glad viste ham testen. Hans groggy svar var "Jeg kan da ikke se noget?" - I kan så ellers tro at jeg blev ked af det, for jeg kunne jo se det og jeg vidste at den nu var der! Det er vildt at tænke tilbage - alle de tanker man gjorde sig og den lykke man følte. Den første tid var hård, da jeg havde mange smerter og pga. min sygdom, var vi konstant bange og urolige for at noget skulle ske. Da vi nåede over MD scanningen, kunne vi endelig begynde at nyde og starten var en helt fantastisk oplevelse. Dagen i dag for 1 år siden, var den dag vi så længe havde drømt om og nu har vi den skønneste dreng, som simpelthen er så dejlig og vi kunne ikke have drømt om noget større og bedre end ham. Dagen i dag priser vi os lykkelige for, at vi fik lov til at blive forældre til vores søde lille Kalle, som vi elsker så højt ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar