Det der med at blive mor - det er sgu stort! Vi havde en helt fantastisk dåb og jeg synes simpelthen at det hele har været så følelsesladet - jeg er MOR, hva' kom den af hva'? I går mærkede jeg endnu engang min nye rolle og nød det i fulde drag! Denne gang var det ikke en dåb man var inviteret til, men faktisk ens eget lille drengebarn som skulle døbes. Da dåben var overstået, savnede jeg øjeblikket - præcis som med hans fødsel. Jeg synes simpelthen at alting går alt for hurtigt og det er svært at suge alting til sig på én gang - det er virkelig overvældende i en sådan grad, at jeg føler mig total overrumplet af det hele... for gud hvor er jeg dog bare lykkelig! Jeg føler mig så taknemmelig efter sådan en god dag - jeg har sådan en skøn lille familie og vi har så gode mennesker omkring os, som alle udviser så stor glæde på vores vegne og har så megen kærlighed til os. Jeg er faktisk temmelig rørt.
Dåben gik så fint og Kalle var bare så sej en lille dreng. Min mor havde strikket den smukkeste dåbskjole, som han bar i kirken. Dåben foregik på svensk (i svenska Gustafskyrkan) og det var altså meget bedre end på dansk, hvis jeg selv skal sige det ;) Hele dåben varede ca. 25-30 min og der var bare så megen kærlighed, varme og smukke ord om dåben og det lille barn. Vi havde selv været med til at bestemme hvordan dåben skulle foregå, så en af fadderne gik med korset og min lillebror fik lov til at hælde det hellige vand i fadet. Efter dåben tog vi til en café her på Frederiksberg, hvor vi fik lækker mad og råhyggede os i familiens dejlige selskab. Vi fik overvældende mange gaver og alle gode hver og én. Jeg smækker en masse billeder op i morgen, desværre var der ikke mange gode (vores kamera er jo en smule avanceret!), men de som er bliver i hvert fald lagt op :)
Tænk engang, nu er min dreng døbt, vores lille elskede:
Kalle Virgil Ejlsborg Nilsson
Ingen kommentarer:
Send en kommentar