Status på 3 trimester

- Pludselige hedeslag √
- + 15 kg √
- Halsbrænd √
- Smerter i hele kroppen √
- Søvnløse nætter √
- Træthed √
- Væske i hele kroppen √

Væskefyldte fødder/ben! 

Det er hårdt! Det må jeg nu nok indrømme. Jeg har svært ved at gå pga. al væsken i kroppen - jeg kan ikke have sko på (ikke engang Jens' klipklappere!) og det er simpelthen så smertefuldt med væskefyldte ben/fødder, av! Trætheden er også overvældende, men Jens er stadig smadder god og er simpelthen den bedste! Lige så er vores familier - de er så støttende, spændte og glæder sig så meget til lillefisens ankomst og vi elsker dem for at være så engageret, hjælpsomme og dejlige! Kalle bliver født ind til den vildeste kærlighed og en familie, som alle vil elske ham uendelig højt!
Vi skal til jordemoder mandag og jeg er spændt på hvad hun har at sige - hvis jeg går over termin bliver jeg da godt nok lidt ked af det!
Jeg (vi) har virkelig været igennem mange stadier her i 3 trimester - man har virkelig været hele følelsesregistret igennem; det ene øjeblik er man vild med maven og graviditeten og det hele er lyserødt -trods smerter - det næste er man bare tung og irriteret og man små-snøfter, er lykkelig og rørt over det man har skabt sammen. Det hele føles faktisk lidt surrealistisk og jeg kan ikke fatte at det er snart - om 2 uger har jeg termin og om max 3 uger, møder vi vores søn. Da vi havde snakken om en baby, havde ingen af os troet at det ville lykkes - lægerne havde jo tudet mine øre fulde, om at jeg nok ikke kunne få børn og at jeg skulle forvente at jeg kunne blive meget syg... men ikke en eneste lupus-relateret ting er sket, det er bare gået så godt! Jeg skal have lavet nye prøver mandag, men jeg forventer gode resultater - nu er det blot fremtiden som venter og den er jeg stadig bange for at gå i møde - jeg er bange for at jeg bliver syg, skal indlægges og at Kalles første tid bliver præget af min sygdom. Men med Jens ved min side, er jeg mere rolig. Han hjælper med alt og sørger for at jeg har det godt og at jeg passer på mig selv... til tider glemmer han vidst helt sig selv og jeg får en smule dårlig samvittighed. Jeg er dog sikker på at han nok skal få det hele tusind gange tilbage, når jeg er på toppen igen og vi har fundet rytmen med Kalle :)
Så Jens? Jeg ELSKER dig og tak fordi at du er så god, du bliver den bedste far og jeg glæder mig til at se dig i rollen!