Lupus, udmattelse og fantastisk kærestemand!

Jeg tror muligvis at jeg har verdens bedste kæreste - disse dage står på udmattelse og ved mindste aktivitet feber-anfald og et sengeliggende jeg. Jens er så god og hjælper med alt, selvom han selv har haft en hård dag - tager opvasken, spørger om jeg har brug for noget, laver mad og er virkelig så forbandet tålmodig! Selv når jeg er umulig og uretfærdig er han sød og betænksom - hvem havde dog troet at jeg skulle finde sådan en mand? Jeg glæder mig ubeskriveligt til Kalles ankomst, men jeg er virkelig også bange for, hvordan min krop vil tackle, både fødslen og tiden efter med en lille ny. Allerede nu må jeg jo give efter og ligge på feberramt på langs. Men mon ikke at det hele går? Jeg har jo god støtte i både familie, venner og ham den søde kærestemand:)
Vi er også så småt klar til hans ankomst, så nu gælder det bare om at slappe af den sidste tid! :)