mandag den 18. marts 2013

weekend i nordsjælland

Vi havde en helt fantastisk weekend hos mine forældre.Fredag hyggede vi alle sammen, da min bror skulle til DM i skydning i jylland om lørdagen.

Lørdag tog vi på tur til Gentofte, hvor jeg skulle på jagt efter en ny mobil! Jeg havde set den billigt i Elgiganten og den skulle da med mig hjem. Pludselig fandt jeg jo så ud af, at jeg faktisk også skulle have nyt sim-kort - et af de der smarte små nogle. Så vi måtte jo også lige et smut forbi Telia i Lyngby - her kunne de så fortælle mig at de faktisk havde mobilen 400 kr billigere, amen altså... Så endnu en mobil blev købt og vi måtte endnu engang forbi Elgiganten og bytte den anden. Jens var ellers vild med tanken om hele TO nye mobiler ;)
Da vi kom hjem hyggede vi med lækker aftensmad og gik tidligt i seng. Jeg vågnede dog kl. 02.15 og kunne bare ikke sove mere! Så jeg lå og nød at mærke Kalle sparke og faldt først i søvn igen kl. 06.30 - om det skyldes graviditeten eller sygdom, vides ikke!

Søndag nød vi morgenbrød og hyggede foran TV'et og kan I gætte hvad vi så? Pyrus! Jeg har altid haft en forkærlighed for pyrus og min hemmelighed er faktisk at jeg (stadig!) kan se julekalenderen året rundt - selv i en alder af 25 år! Min lillesøster har det så på samme måde og elsker at hygge med pyrus og 3D brillerne. Så søndag sad vi alle om tv'et og så julekalender og senere fuglekrigen i kanøfleskoven. Bagefter gik min søster og jeg i haven og gjorde forårsrent i legehuset :) 

1 kommentar:

  1. Hvor hyggeligt med Pyrus - jeg er også tosset med det, selvom jeg er 22 :D

    - Anne

    SvarSlet